Tjener – Der er en flue i min suppe!
Dagens Flue dukkede op i Berlingske Aftenavis i årene 1939 og blev bragt til Storm P’s død i 1949. Fluerne er små tegninger med en kort tekst, som på en spidsfindig måde tager fat om hverdagens store og små spørgsmål. Fluenavnet var uden tvivl valgt for dyrets evne til at distrahere. Salig Robert Storm Pedersen udgav et utal af disse finurlige tegninger med tilkoblede visdomsord. Eksempelvis: ” Fluer kan leve i fjorten Dage, uden at tage Føde til sig – men de vil ikke!”.
Det er nu langt fra alle mennesker, der sætter så stor pris på fluer som Storm P. – tværtimod. Dyrene kan være en plage, men de er også en velsignelse. Endda en uundværlig velsignelse. Mere om det længere fremme, for antallet af fluer og stort set alle andre vingede insekter er i skarpt fald. Skal man så ikke blot være glad for det? Det korte svar er ”Nej, tværtimod”. Det er reelt en katastrofe for os mennesker. Noget, der på længere sigt er langt farligere end de højt profilerede klimaændringer. Og her kan vi – i modsætning til klimaforandringerne – sagtens løse problemet, altså frelse vores insektbestand.
Insekter – menneskets bedste ven
Efter dette ”oprop ” om at frelse insekterne, er det automatiske spørgsmål, der trænger sig på: Jamen, hvorfor dog være bekymret? Jeg er da ligeglad med de vingede småkryb. Færre myg og færre irriterende gedehamse. Hurra! Men hvis jubel er rygmarvsreaktionen, kan man godt søge om at få sine skolepenge igen – i hvert fald dem fra biologi-undervisningen.
Hvor galt står det til?
Vi har alle kørt en tur i bilen en sommerdag og bagefter set, at forruden klistret til med en massegrav af udsplattede insekter. Eller rettere, det var oplevelsen for ti eller tyve år siden. I dag er det federe tider for de rene bilruder. I vore dage er det kun sjældent, at man – selv en dejlig sommerdag – har brug for at rense bilens forrude for døde insekter.
Denne mangel på skidt på forruden undrede nogle årvågne forskere i Holland sig over, og de besluttede sig for at prøve at måle, hvordan bestanden af flyvende insekter havde det. Hvor mange var der, og hvordan var udviklingen målt nogle år tilbage i tiden?
Man brugte data fra Tyskland, for her havde man indsamlet tal fra omkring 1.500 insektfælder siden 1989, så datagrundlaget var solidt. Det samme var konklusionen: Over de sidste 27 år, er mængden af insekter faldet med i gennemsnit 76 procent. Når man måler nedgangen i sommerperioden, hvor der normalt er flest insekter, er faldet på på 82 procent. Målingerne er endda foretaget i beskyttede naturområder, så der er al mulig grund til at tro, at tallene ville være endnu mere alarmerende, hvis man havde de samme data fra dyrkede landbrugsområder.
Er der grund til bekymring
Insekter udgør to tredjedele af alt dyreliv på Jorden, og de er derfor en nødvendig forudsætning for, at Jordens økosystem kan fungere. Hvis mængden af insekter går ned til en brøkdel af det nuværende, vil utallige af naturens biologiske kredsløb gå i stå. Kredsløb som vi selv – måske uden at vide det – er en del af og er afhængige af.
En ødelæggelse af disse kredsløb vil have uoverskuelige konsekvenser – ikke blot for dyrelivet, men også for produktionen af fødevarer. I landbrug og gartneri giver mange insekter en uundværlig hjælpende hånd eller måske rettere et par hjælpende vinger med, når planter skal bestøves, så de kan danne frø og frugter. Mange forskere anslår, at hvis bierne uddøde totalt, ville vores landbrugsproduktion bliver fatalt mindre, og hungersnød ville blive et udbredt problem – selv med det nuværende antal mennesker på jordkloden.
Nyttedyr i krise
Insekter har utallige nyttige roller, set med menneskeøjne. De er uundværlige for nedbrydning af organisk materiale, der er naturens egen gødning, der er grundlag for al plantevækst. Insekter bliver spist af mange andre dyr – ikke mindst af fugle, der er afhængige af et rigt insektliv. Så det kan desværre ikke undre, at de alarmerende tal fra insektverdenen går igen, når man ser på antallet af fugle i det åbne land.
Selv har jeg en alder, hvor man på en tur uden for byen i min barndom så utallige viber, lærker, stære og svaler. Dem ser man nu kun sjældent, og fugletællinger i både Frankrig og Danmark viser, at agerlandets fugle er inde i et decideret styrtdyk. Dansk Ornitologisk Forening anslår, at vi dag har tre millioner færre agerlands-fugle end for fyrre år siden.
I Danmark har vi eksempelvis mistet fire ud af fem viber og over halvdelen af sanglærkerne. I Frankrig anslås det, at man har mistet en tredjedel af disse fugle over de sidste 15 år. I Storbritannien er der 44 millioner færre fugle af alle arter, og i EU som helhed anslås det, at der er tabt 420 millioner fugle siden 1980.
Det er næppe noget tilfælde, at insekternes tilbagegang nøje afspejles i fuglemængden. Ikke blot lever fuglene af insekterne, men begge er også afhængige af de samme naturtyper. Yderligere er begge typer dyr følsomme over for de ændringer, der har ramt det åbne land i form af et stadigt mere intensivt landbrug.
Hvad er årsagerne til nedgangen?
Videnskaben har klare bud på problemets to vigtigste årsager. Tidens landbrug er kendetegnet ved enorme marker med ensidige afgrøder – monokulturer – og den tilhørende rydning af hegn og krat. Mængden af husdyr er blevet langt mindre, når vi taler om de fritgående eksemplarer og ikke blot de indespærrede kræ i kødfabrikkerne. Yderligere er mængden af brakmarker for nylig blevet drastisk mindre, og netop brakmarker er en vigtig modgift mod den ensartethed, der ødelægger mangfoldigheden i levesteder for insekter, fugle og alle andre dyr, der er nært knyttet til det åbne land. Vi har fjernet en god del af grundlaget for, at dyrene kan formere sig og en pæn bid af deres fødemuligheder.
Den helt store synder er uden tvivl den kraftige brug af sprøjtemidler mod både ukrudt og insekter. Selv om der ligger de pæneste offentlige intentioner om at skære marginalt ned, stiger forbruget af sprøjtemidler reelt. I Frankrig var ambitionen, at man i 2020 skulle have halveret brugen af pesticider – altså insektmidler – men de tørre tal viser, at mængden af aktivt bekæmpelsesmiddel er steget, og i 2014 nåede det op på et årligt forbrug af 75.000 ton. Nedgangen i insekt- og fugleliv kan derfor ikke undre nogen.
Landbruget som nikotin-junkies
En af de værste syndere er her brugen af neonicotinoider, der er en potent generel dyregift, der har den nyttige, men farlige egenskab, at giften optages i alle plantens dele og derfor rammer alle dyr, der senere spiser nogen del af planten – inklusive mennesker.
Et ganske ubehageligt eksempel på dette misbrug er, at giften overføres til rapsens pollen, og dermed rammer bierne, når de samler nektar på vores mangfoldige rapsmarker. Den omsiggribende bidød er et velkendt fænomen. Neonicotinoider er i dag verdens mest anvendte insektgift og der er ingen tegn på, at myndighederne seriøst vil begrænse forbruget af denne ekstremt farlige miljøgift. Der er penge på spil.
Hvad kan vi gøre ved det?
Hvad kan vi selv gøre for at løse dette problem? Reelt meget lidt ud over en stadig og stædig kamp for at overbevise politikerne om, at 100 lettjente erhvervskroner i dag nemt koster 100.000 helbredskroner om en generation eller så. Hvis en sen feberredning da i det hele taget er muligt på dette tidspunkt. Men stærke velfinansierede erhvervslobbyister, bevidst offentlig vildledning og snæversynet kassetænkning er svære at kæmpe imod, når det den gode sag blot drejer sig om fluer, bier og lærker – og alt muligt andet billigt skidt, der på overfladen ikke bidrager til nationaløkonomien. At de så er forudsætningen for, at vi mennesker er i live på længere sigt, må komme i anden række.
På det helt nære plan her i Langesø kan vi kun gøre forsvindende lidt, men alt tæller. Lav bedre levemuligheder for fugle og insektliv. Sørg for en alsidig beplantning både når det gælder artsudvalg og væksttyper på grundene. Altså at haverne ikke ligner parkeringspladsen foran Ikea, som vi har set en del eksempler på, men at beplantningen er tættest mulig på den virkelige skovnatur med mange forskellige træer i alle højder. Træer, der veksler med lave busketter, åbne rum og græsbevoksning og rugeligt med blomster. Et kvashegn eller fire er det optimale fristed for fugle, pindsvin, biller, mus og andet velkomment kryb.
Det siger sig selv, at jo mindre kemi man bruger, jo venligere er man ved den natur, vi er så afhængige af. I den sidste ende sprøjter man ikke kun mod de uønskede dyr og planter, men mest af alt mod sig selv.
Et slow motion selvmord
Her er lige en sidste tanke til aftenbønnen: Danmarks dyrkningsarealer er nærmest badet i det populære ukrudtsmiddel RoundUp. Landbruget fører en stadigt mere fortvivlet kamp for at bilde os ind, at Roundup er uskadeligt, på trods af at gedigne internationale forskningsresultater påviser, at aktivstoffet glyphosphat er kræftfremkaldende. Roundup bliver stadigt promoveret som værende så uskadeligt, at vi ikke burde bekymre os om, at der er restmængder af ukrudtsmidlet i stort set alle konventionelt producerede vegetabilske fødevarer, og at vi alle i dag bærer rundt på pæne mængder af dette stof i vores krop. Forsøgsrotterne har jo som regel overlevet langt større doser, så vi kan trygt spise videre…
Men RoundUp virker også mod svampe og visse bakterier, og netop i disse år, fortæller forskningen os, at vores indre flora af bakterier og svampe i vores tarmsystem er altafgørende for vores helbred – både det fysiske og det mentale. Så når man sprøjter med RoundUp eller spiser brød lavet på Round-Up-behandlet korn, slår man vigtige dele af disse indre beskyttende bakterier ihjel.
Der er ét erhverv, hvor der på tværs af stort set alle landegrænser er en exceptionel høj selvmordsrate, og det er landbruget. Gad vide om brugen af RoundUp via på virkningen af tarmsystemet er medvirkende til, at depressioner er så udbredt i det globale landbrug? Hvis det er tilfældet, så rummer dette setup sin helt egen form for Karma.
Eller som Tom Lundén og Bifrost – næsten – sang tilbage i 1976: ”Vi er del af jer selv – Vi kan sagtens slå jer ihjel.”
