Lad det være sagt først som sidst: Vi hader dræbersnegle, som vi her i haven fører en indædt kamp mod år efter år. Vi ved godt, at det er en kamp, hvor den endelige sejr er en umulighed, ligegyldigt hvor beskidte tricks der bruges. Vi holder os til en skarp havesaks, der deler sneglen i to på et øjeblik. Ulækkert, men effektivt. Vi tror, at vores konstante mangeårige indsats har haft det resultat, at mængden af de slimede kryb er nogenlunde til at leve med i vores have, men om de hundredtallige aflivninger har nogen reel indflydelse på bestanden må forblive gætværk. Der er dog en vis hævnens fryd i at aflive bæsterne, der har ødelagt utallige af vores Påskeliljer, Hostaer, Tallerkensmækkere, Bispehuer og jeg ved ikke hvad.
De særlige problembørn er vores Dahlia, der er sneglenes yndlingsspise. Så snart Dahliaerne stikker de første friske og sprøde blade op af jorden, er sneglen der og begår hæmningsløst folkemord, så planterne stort set aldrig når skelsår og alder og blomstrer. Hvad gør man så?
Vi har fundet svaret: Et sneglehegn. Det er ikke kønt, men det er effektivt. Vidunderet er et zink-hegn med en ombøjet kant, hvis vinkel er så skarp, at selv en slimet selvklæbende dræbersnegl må give op, ligegyldigt hvor fikseret den er på at stille sulten med delikate Dahliaer. Hegnet købes i segmenter af én eller to meters længe, og de kan nemt føjes til hinanden blot ved overlapning, så der kan etableres ganske lange og pænt stabile sider i plantereservatet. Hjørnerne håndteres ved at skrue et lille vinkelstykke på. Alt i alt en nem montage. Vi har købet vores udgave af hegnet hos Kongeåsmedien, men der findes flere tilsvarende fabrikater på markedet.
Hegnet sættes i 10 centimeters jorddybde, hvad der skulle overstige sneglebæsternes graveevne. Man skaber på denne måde et totalt indhegnet område, som kan gøres helt sneglefrit ved udlægning af piller af sneglegift – for eksempel Ferramol. Husk også at fjerne nærliggende beplantning, der ellers kan fungere som springbræt for nysgerrige snegle, der udviser en forbløffende kreativitet, når der gælder om at forcere forhindringer på deres røvertogt mod havens beplantninger.
Belønningen kommer, når Dahilaerne springer ud til midsommer. Et betagende farveorgie med muligheder for et utal af buketter – også endda helt uden sneglegnav.