Kategoriarkiv: Træer

Alt vedrørende vedagtige vækster

Plejebarnet spiser Dræbersnegle

Der lever Pindsvin i Langesø, men langt fra nok. Det problem kan dog løses, da vi er så heldige at have et lokalt Pindsvine-refugium for syge og tilskadekomne Pindsvin. Det er ildsjælen Christina Teichert på Kvædevej, der tager sig kærligt af de nødlidende pindgrise. Hun er mere eller mindre flyttet ud af sit eget hus for at give plads til Pindsvinene, der bliver plejet og passet, indtil de igen er sunde og raske.

De opdaterede Pindsvin skal på et tidspunkt flytte hjemmefra og rejse ud i det virkelige liv. De søger derfor nye græsgange – eller rettere nye plejeforældre – der vil give dem plads i deres have. Her lærer de hurtigt at klare sig selv og går i gang med at gøre mange nyttige ting for miljøet. Christina modtager omkring 100 af de piggede patienter om året, så der er gode muligheder for, at man kan sikre sig et gratis plejebarn, hvis man tager sig en snak med hende. Lige her i sommerperioden er det højsæson for Pindsvine-adoptioner.

Klar til at vågne

Her er det på sin plads med lidt fakta om det totalfredede Pindsvins nytteværdi: De spidssnudede nataktive dyr kan hjælpe dig af med en af køkken- og prydhavens allerstørste plager: dræbersneglene. De spiser regnorme, biller, larver, edderkopper og snegle – og vigtigst for haveejere: æg og unger af dræbersneglene. De er kort og godt en vigtig del af vores fødekæder og hjælper os med at holde den naturlige balance i vores miljø, så det hele fungerer bedst muligt for os alle.

 

Fakta om Pindsvin                

Kropslængde: Ca. 25 cm

Halelængde: Ca. 3 cm

Vægt: ¾-1½ kg

Antal pigge: 5.000-7.000

Parringsperiode: Juni-juli

Drægtighed: 35 dage

Antal unger/kuld: 2-9, i gennemsnit 4-5

Antal kuld/år: 1

Levetid (max.): 6-7 år

Udbredelse, verden: Skandinavien, England, Irland, Den iberiske Halvø, Italien og østpå til Uralbjergene

Udbredelse, Danmark: Stort set overalt, ikke bare på fastlandet og større øer, men også på en lang række mindre øer

Beskyttelse: Totalfredet

Anvendelse: Ingen

Fjender: Få pga. piggene. Ræv, grævling, ilder, skovmår, husmår, stor hornugle, trafik

Kilde: Naturhistorisk Museum

 

Bevar vores grønne formue

Langesø er en enestående blanding af natur og kulturlandskab. Fortidens beboerne var åbenbart klogere end os. De både vidste og praktiserede, at det er til fælles bedste, når man respekterer naturen, bibeholder områdets skovagtige præg og ikke ødelægger det til fordel for en gængs villahave. Den slags sterile haver er landet i forvejen mere end velforsynet med, og kun alt for ofte ødelægger en traditionel villahave det autentiske naturpræg og saboterer naturen. Hvis man prioriterer trampoliner, tennisbaner og åbne græsørkner frem for ærværdige træer, fugleskjul og et rigt insektliv, bor man det forkerte sted.

Naturen er reelt ét stort netværk, hvor hvert led er afhængigt af de andre, og hvor alle dele er lige vigtige, hvis alt forsat skal fungere. Når vi fælder træer, slår snoge ihjel eller sprøjter mod skadedyr og ukrudt, griber vi ind i meget fine og følsomme balancer. Vi kender ikke konsekvenserne af vores handlinger, da ikke nogen levende sjæl ved præcis, hvordan dette fine netværk er opbygget – endsige hvordan denne perfekte balance er skabt gennem millioner af års evolution. Men lur mig, om ikke selv den biologisk mest uvidende føler en lille orm gnave i samvittighedens ædlere dele, når naturen bliver ofret på bekvemmelighedens og konformitetens alter.

 

Nix Pille!

Her i Langesø er vi begavet med en enestående rigdom i form af en sårbar naturskat, som er truet af kortsigtede egoistiske tiltag. Vi må derfor alle gribe langt mindre ind i naturens gang, og i det mindste ikke direkte modarbejde dens trivsel ved at udslette de mest værdifulde dele af dyre- og plantelivet.  Tværtimod kan man på mange måder aktivt bidrage til at genskabe områdets dyre- og planteliv.

Én vigtig bidragyder til naturgenopretningen er netop Pindsvinet. Desværre lever der overraskende få eksemplarer i området, på trods af at der er noget nær optimale livsbetingelser. Måske det hænger sammen med nedgangen i insektlivets rigdom?

En nem adoption

Hvad kræver det så at adoptere et Pindsvin? Det korte svar er: ikke ret meget.

Når Pindsvinet for alvor er vågnet af sin vinterdvale og i øvrigt er sundt og rask, er det klar til at flytte hjemmefra. Det kan uden problemer transporteres hjem til sin nye adresse i en lukket papkasse foret med hø eller halm.  Man kan købe fine færdiglavede Pindsvineboer udført i træ mange steder, men man kan sagtens selv lave en lille hule. Alt, hvad der skal til, er lidt fliser og kviste og grene, bare hulen fores med en blød bund af blade eller hø.

At Pindsvinet så kort tid efter udsætningen selv finder en mere passende bolig er en anden sag. Det er vigtigt, at Pindsvineboet etableres på et tørt sted, da fugt og Pindsvin ikke harmonerer med hinanden. Pasningen indskrænker sig i øvrigt til at fodre med lidt kattetørfoder den første tid plus konstant sørge for frisk vand. Tilgang til drikkevand er særdeles vigtigt for Pindsvinets trivsel – ikke mindst i tørkeperioder.

Vær god ved din gris

Man kan gøre flere ting for at give Pindsvinene bedre levevilkår i sin have. Det er godt, ikke blot for plejebørnene, men det vil også tiltrække ”vilde” pindgrise. Eksempelvis er kvashegn eller store kompostbunker meget nyttige, da de både giver ly og fødemuligheder. Alt, hvad der fremmer insektlivet, er godt for Pindsvinet. Så når man undlader at sprøjte med gift og sørger for et rigt sammensat planteliv med flest mulige insektvenlige blomster, er man godt på vej.

Det gælder derfor om at have et vildt upasset hjørne eller to i haven, hvor naturen kan få lov at gå sin egen uhindrede gang. Det vil ikke blot være godt Pindsvinet og mange andre dyr, men vil også give dig bedre tid til at nyde naturens gang i stedet for at bruge tid på havetraktoren. Har du mulighed for at etablere et lille vandhul, vil det gavne adskillige dyrearter, og det giver samtidig en rigere og smukkere flora. Den sikre vej til flere gratis glæder.

Som betaling for ydet haveassistance, kan man melde sig ind i foreningen Pindsvinets Venner” – Det koster kun 100 kroner pr. år. Se mere her: https://www.Pindsvin.dk/

Læs mere om Pindsvinets biologi her: www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/pattedyr/Pindsvin

 

Sig Tak til dine Træer

Fred i sjælen

En gåtur i skoven løfter humøret og bringer ro i tankemylderet. Træer gør noget godt for os, men alt for sjældent er det modsatte tilfældet. Hidtil har man ment, at den opløftende effekt af nærkontakt med masser af træer har været af psykologisk karakter. Det er den også, men ikke udelukkende. Den nyeste forskning viser, at der en ren fysisk og konkret side af træernes menneskevenlige indsats. Træerne ser ikke blot smukke ud: Nej, de påvirker deres omgivelser – heriblandt os mennesker – aktivt og målbart, og vi nyder uforvarende godt af træernes indsats.

Det gælder ikke mindst alle os, der er så heldige at bo i Langesø. Træernes er vores venner, der arbejder nonstop på at holde os sunde og raske. Så tænk lige over det, inden du næste gang slipper motorsaven løs på en af dine grønne venner. I den sidste ende går saveriet ud over dit eget liv og dit eget helbred. Her er forklaringen.

 Træerne snakker sammen
Skovens Internet

Træer står fast lænket til ét givet sted og gror. Derudover foretager de sig ikke noget aktivt. Punktum. Denne tyrkertro på træernes passivitet var god biologi-latin indtil for få år siden. Hvor var vi dog uvidende…

Træer er i virkeligheden voldsomt aktive væsener, der hele tiden arbejder nært sammen med deres omgivelser og konstant kommunikerer med andre planter.  Denne aktivitet er usynlig for os mennesker, hvis vi da ikke måler den med ganske avanceret apparatur. Træer bruger nemlig ikke lyd til at kommunikere med, men de bruger kemi – blandt andet. Du kender allerede et eksempel på denne kemiske kommunikation: Når du dufter til en rose, kan dens parfume være næsten overvældende.  Denne blomsterduft er dog ikke udviklet af naturen for at glæde os mennesker, men duftstofferne tiltrækker de insektbestøvere, der skal sikre planten de fornødne efterkommere. Blandt andet.

Blomsterduft er kun ét eksempel på, at planter udsender signalstoffer. Det viser sig, at ikke blot træerne blade, men også barken danner en sand syndflod af signalstoffer, som ikke kan erkendes af menneske-næsen, men de kan sagtens måles. Indtil for få år siden havde ingen forskere dog opdaget dette, men nu har piben fået en anden lyd. Denne opdagelse har givet os et totalt nyt billede af, hvad et træ kan, og hvad træerne gør. En skov er ikke blot en flok enkeltstående træer, men et dynamisk samfund, hvor hele ”befolkningen” konstant er i kontakt med hinanden og er afhængige af hinanden og påvirker hinanden.

 Duft er information
Et livsfarligt stævnemøde

Træernes kommunikationsstoffer er nært beslægtede med duftstoffer fra alle typer blomster, men de er af en type, som vores næser kun sjældent kan opfange og slet ikke i de små koncentrationer, som de typisk forekommer i.  Forskerne kender i dag op mod 2.000 forskellige kommunikationsstoffer fra hundredvis af forskellige plantearter, og arbejdet med at identificere stofferne er først lige begyndt. Så forvent mange flere.

Molekyltyperne er vidt forskellige, og hvert stof bærer på én given besked – eksempelvis oplysninger om at et træ lige nu er udsat for et insektangreb. Den luftbårne besked fra det angrebne træ gør det muligt for selv fjernere nabotræer at begynde at producere forsvarsstoffer mod lige netop dette insekt. Med lidt god vilje kan man tale om, at træer har et ”ordforråd”

 Hvad er det for stoffer?

Signalmolekylerne er typisk terpener, der er en veldefineret kemisk stofgruppe, og de er ganske kompliceret og mangfoldigt opbygget. Det velkendte og skarpduftende husholdningsmiddel Terpentins navn er netop afledt af denne kemiske betegnelse, og mange forskellige harpikstyper og essentielle planteolier er terpener. Vi har i dag identificeret op mod 40.000 naturligt forekommende terpener fra planter, og det er kun i ganske få tilfælde, at vi kender deres fulde biologisk funktion.  At disse stoffer også indgår i mange typer urtemedicin er tankevækkende og lægger op til det næste.

Træerne kommunikerer med vores krop

Vi vender nu blikket mod os selv og især mod vores immunsystem, som i det skjulte og 365 dage om året og 24 timer i døgnet arbejder hårdt på at holde os sunde og raske.  Men det er ikke altid, at vores immunsystem funger perfekt. Ofte gør vi selv, hvad vi kan for at sabotere det, når vi spiser mere eller mindre giftig mad, vælger forarbejdede industrifødevarer og ikke mindst går det galt, når vi opholder os i byområder med forurenet luft.

Her kan vi så vende tilbage til skoven, for luften blandt træerne rummer ganske andre stoffer end byluften.  Træerne fylder luften med deres signalstoffer, så når vi går tur i skoven, indånder vi betragtelige mængder af disse særlige stoffer. Vi udsættes for et sandt bombardement af forskellige terpener, når vi – eller rettere vores immunsystem – ”lytter med” på træerne kommunikation – altså når vi indånder deres utallige interne beskeder. Der er selvfølgeligt flest luftbårne terpener, når der er blade på træerne om sommeren, men nåletræer udsender disse stoffer året rundt, da de fleste jo er stedsegrønne. Så jo flere træer, jo større er effekten. Og jo større træerne er, jo bedre er det – for os.

Det viser sig nemlig, at naturen er skruet så viseligt sammen, at træernes signalstoffer er rigtigt gavnlige for vores immunsystem. Vores immunsystem er bygget til at kommunikere med omgivelserne, så det konstant tilpasses automatisk til vores omgivende miljø, selv om der selvfølgelig er en grænse for, hvad vores krop formår at kæmpe imod.

 Skovtur på recept

De er især i Japan, man har forsket i træernes påvirkning af immunsystemet, og det er der kommet spændende resultater ud af. De japanske forskere har målt, hvad der sker i den menneskelige krop, når vi har fået en ordentlig dosis ”skovtur” og dermed har inhaleret et overflødighedshorn af terpener. I Japan taler man ligefrem om at tage et ”Skovbad”.

Det er ikke småting, der påvirkes: Antallet af blodets aktivt helbredsbeskyttende celler i form af særligt tilpassede hvide blodlegemer øges, så vores immunsystem styrkes tilsvarende. Yderligere bliver disse beskyttende og sygdomsbekæmpende celler også mere aktive og dermed mere effektive, så vi langt bedre kan bekæmpe diverse virus og andre typer infektioner. De japanske forskere har påvist, at blot én dags skovophold øger mængden af de sygdomsbekæmpende hvide blodlegemer med 40 procent.

En anden væsentlig effekt af træernes terpener er, at vores krop producerer flere af de særlige proteiner, hvis funktion er at bekæmpe de kræftceller, som hele tiden opstår i vores krop. Disse spontane celleforandringer kan udvikle sig til en egentlig kræftsygdom, hvis kroppens eget forsvar ikke først får styr på dem. Så man nedsætter sin risiko for kræft ved at gå flest mulige ture i skoven.

Ud fra dette kan man hurtigt udlede, at vi, der bor i Langesø, er særligt privilegerede, da vi konstant opholder os i noget, der på mange måder svarer til en skov. Vi lever og ånder hver dag i træernes helsebringende miljø.

Her er der altså endnu et godt argument for at bevare Langesøs skovpræg og sørge for, at vi vedblivende er omgivet af flest muligt træer – jo større træer, jo bedre. Træerne er vores venner. De frelser vores liv uden at få det mindste for indsatsen. Husk derfor at sige tak til dine træer – hver dag. Moralen er, at umådeholdent brug af motorsav er kræftfremkaldende.

 

Bliv klogere på dine træer

De ægte interesserede kan læse hele historienom træernes livgivende indsats i den spændende bog ”The Biophilia Effect” af Clemens G. Arvay. Bogen fås gennem amazon.co.uk

Vil man forbløffes over, hvor avancerede væsener træer i virkeligheden er, og hvor fantastisk dynamisk en skov er indrettet, kan det varmt anbefales at læse forstmanden Peter Wohllebens bestseller: Træernes hemmelige liv. Biblioteket har den.

 

 

En savnet Flue

Tjener – Der er en flue i min suppe!

Dagens savnede flue

Dagens Flue dukkede op i Berlingske Aftenavis i årene 1939 og blev bragt til Storm P’s død i 1949. Fluerne er små tegninger med en kort tekst, som på en spidsfindig måde tager fat om hverdagens store og små spørgsmål. Fluenavnet var uden tvivl valgt for dyrets evne til at distrahere. Salig Robert Storm Pedersen udgav et utal af disse finurlige tegninger med tilkoblede visdomsord. Eksempelvis: ” Fluer kan leve i fjorten Dage, uden at tage Føde til sig – men de vil ikke!”.

Det er nu langt fra alle mennesker, der sætter så stor pris på fluer som Storm P. – tværtimod. Dyrene kan være en plage, men de er også en velsignelse. Endda en uundværlig velsignelse. Mere om det længere fremme, for antallet af fluer og stort set alle andre vingede insekter er i skarpt fald. Skal man så ikke blot være glad for det? Det korte svar er ”Nej, tværtimod”. Det er reelt en katastrofe for os mennesker. Noget, der på længere sigt er langt farligere end de højt profilerede klimaændringer. Og her kan vi – i modsætning til klimaforandringerne – sagtens løse problemet, altså frelse vores insektbestand.

 Insekter – menneskets bedste ven

En efterspurgt gæst

Efter dette ”oprop ” om at frelse insekterne, er det automatiske spørgsmål, der trænger sig på: Jamen, hvorfor dog være bekymret? Jeg er da ligeglad med de vingede småkryb. Færre myg og færre irriterende gedehamse. Hurra! Men hvis jubel er rygmarvsreaktionen, kan man godt søge om at få sine skolepenge igen – i hvert fald dem fra biologi-undervisningen.

 Hvor galt står det til?

Fortidens fornøjelser

Vi har alle kørt en tur i bilen en sommerdag og bagefter set, at forruden klistret til med en massegrav af udsplattede insekter. Eller rettere, det var oplevelsen for ti eller tyve år siden. I dag er det federe tider for de rene bilruder. I vore dage er det kun sjældent, at man – selv en dejlig sommerdag – har brug for at rense bilens forrude for døde insekter.

Denne mangel på skidt på forruden undrede nogle årvågne forskere i Holland sig over, og de besluttede sig for at prøve at måle, hvordan bestanden af flyvende insekter havde det. Hvor mange var der, og hvordan var udviklingen målt nogle år tilbage i tiden?

Man brugte data fra Tyskland, for her havde man indsamlet tal fra omkring 1.500 insektfælder siden 1989, så datagrundlaget var solidt. Det samme var konklusionen: Over de sidste 27 år, er mængden af insekter faldet med i gennemsnit 76 procent. Når man måler nedgangen i sommerperioden, hvor der normalt er flest insekter, er faldet på på 82 procent. Målingerne er endda foretaget i beskyttede naturområder, så der er al mulig grund til at tro, at tallene ville være endnu mere alarmerende, hvis man havde de samme data fra dyrkede landbrugsområder.

Er der grund til bekymring

Det søde liv er truet

Insekter udgør to tredjedele af alt dyreliv på Jorden, og de er derfor en nødvendig forudsætning for, at Jordens økosystem kan fungere. Hvis mængden af insekter går ned til en brøkdel af det nuværende, vil utallige af naturens biologiske kredsløb gå i stå. Kredsløb som vi selv – måske uden at vide det – er en del af og er afhængige af. 

 En ødelæggelse af disse kredsløb vil have uoverskuelige konsekvenser – ikke blot for dyrelivet, men også for produktionen af fødevarer. I landbrug og gartneri giver mange insekter en uundværlig hjælpende hånd eller måske rettere et par hjælpende vinger med, når planter skal bestøves, så de kan danne frø og frugter. Mange forskere anslår, at hvis bierne uddøde totalt, ville vores landbrugsproduktion bliver fatalt mindre, og hungersnød ville blive et udbredt problem – selv med det nuværende antal mennesker på jordkloden.

Nyttedyr i krise

Insekter har utallige nyttige roller, set med menneskeøjne. De er uundværlige for nedbrydning af organisk materiale, der er naturens egen gødning, der er grundlag for al plantevækst.  Insekter bliver spist af mange andre dyr – ikke mindst af fugle, der er afhængige af et rigt insektliv. Så det kan desværre ikke undre, at de alarmerende tal fra insektverdenen går igen, når man ser på antallet af fugle i det åbne land.

Selv har jeg en alder, hvor man på en tur uden for byen i min barndom så utallige viber, lærker, stære og svaler. Dem ser man nu kun sjældent, og fugletællinger i både Frankrig og Danmark viser, at agerlandets fugle er inde i et decideret styrtdyk. Dansk Ornitologisk Forening anslår, at vi dag har tre millioner færre agerlands-fugle end for fyrre år siden.

 I Danmark har vi eksempelvis mistet fire ud af fem viber og over halvdelen af sanglærkerne. I Frankrig anslås det, at man har mistet en tredjedel af disse fugle over de sidste 15 år. I Storbritannien er der 44 millioner færre fugle af alle arter, og i EU som helhed anslås det, at der er tabt 420 millioner fugle siden 1980.

 Det er næppe noget tilfælde, at insekternes tilbagegang nøje afspejles i fuglemængden. Ikke blot lever fuglene af insekterne, men begge er også afhængige af de samme naturtyper. Yderligere er begge typer dyr følsomme over for de ændringer, der har ramt det åbne land i form af et stadigt mere intensivt landbrug.

 

Hvad er årsagerne til nedgangen?

Vejn til mere rapsolie

Videnskaben har klare bud på problemets to vigtigste årsager. Tidens landbrug er kendetegnet ved enorme marker med ensidige afgrøder – monokulturer – og den tilhørende rydning af hegn og krat. Mængden af husdyr er blevet langt mindre, når vi taler om de fritgående eksemplarer og ikke blot de indespærrede kræ i kødfabrikkerne. Yderligere er mængden af brakmarker for nylig blevet drastisk mindre, og netop brakmarker er en vigtig modgift mod den ensartethed, der ødelægger mangfoldigheden i levesteder for insekter, fugle og alle andre dyr, der er nært knyttet til det åbne land. Vi har fjernet en god del af grundlaget for, at dyrene kan formere sig og en pæn bid af deres fødemuligheder.

Den helt store synder er uden tvivl den kraftige brug af sprøjtemidler mod både ukrudt og insekter. Selv om der ligger de pæneste offentlige intentioner om at skære marginalt ned, stiger forbruget af sprøjtemidler reelt. I Frankrig var ambitionen, at man i 2020 skulle have halveret brugen af pesticider – altså insektmidler – men de tørre tal viser, at mængden af aktivt bekæmpelsesmiddel er steget, og i 2014 nåede det op på et årligt forbrug af 75.000 ton. Nedgangen i insekt- og fugleliv kan derfor ikke undre nogen.

 

Landbruget som nikotin-junkies

Et livsfarligt stævnemøde

En af de værste syndere er her brugen af neonicotinoider, der er en potent generel dyregift, der har den nyttige, men farlige egenskab, at giften optages i alle plantens dele og derfor rammer alle dyr, der senere spiser nogen del af planten – inklusive mennesker.

Et ganske ubehageligt eksempel på dette misbrug er, at giften overføres til rapsens pollen, og dermed rammer bierne, når de samler nektar på vores mangfoldige rapsmarker. Den omsiggribende bidød er et velkendt fænomen. Neonicotinoider er i dag verdens mest anvendte insektgift og der er ingen tegn på, at myndighederne seriøst vil begrænse forbruget af denne ekstremt farlige miljøgift. Der er penge på spil.

 Hvad kan vi gøre ved det?

Et fuldmodent kvashegn

Hvad kan vi selv gøre for at løse dette problem? Reelt meget lidt ud over en stadig og stædig kamp for at overbevise politikerne om, at 100 lettjente erhvervskroner i dag nemt koster 100.000 helbredskroner om en generation eller så. Hvis en sen feberredning da i det hele taget er muligt på dette tidspunkt. Men stærke velfinansierede erhvervslobbyister, bevidst offentlig vildledning og snæversynet kassetænkning er svære at kæmpe imod, når det den gode sag blot drejer sig om fluer, bier og lærker – og alt muligt andet billigt skidt, der på overfladen ikke bidrager til nationaløkonomien. At de så er forudsætningen for, at vi mennesker er i live på længere sigt, må komme i anden række.

 På det helt nære plan her i Langesø kan vi kun gøre forsvindende lidt, men alt tæller. Lav bedre levemuligheder for fugle og insektliv. Sørg for en alsidig beplantning både når det gælder artsudvalg og væksttyper på grundene. Altså at haverne ikke ligner parkeringspladsen foran Ikea, som vi har set en del eksempler på, men at beplantningen er tættest mulig på den virkelige skovnatur med mange forskellige træer i alle højder. Træer, der veksler med lave busketter, åbne rum og græsbevoksning og rugeligt med blomster. Et kvashegn eller fire er det optimale fristed for fugle, pindsvin, biller, mus og andet velkomment kryb.

Det siger sig selv, at jo mindre kemi man bruger, jo venligere er man ved den natur, vi er så afhængige af. I den sidste ende sprøjter man ikke kun mod de uønskede dyr og planter, men mest af alt mod sig selv.

 Et slow motion selvmord

Her er lige en sidste tanke til aftenbønnen: Danmarks dyrkningsarealer er nærmest badet i det populære ukrudtsmiddel RoundUp.  Landbruget fører en stadigt mere fortvivlet kamp for at bilde os ind, at Roundup er uskadeligt, på trods af at gedigne internationale forskningsresultater påviser, at aktivstoffet glyphosphat er kræftfremkaldende. Roundup bliver stadigt promoveret som værende så uskadeligt, at vi ikke burde bekymre os om, at der er restmængder af ukrudtsmidlet i stort set alle konventionelt producerede vegetabilske fødevarer, og at vi alle i dag bærer rundt på pæne mængder af dette stof i vores krop. Forsøgsrotterne har jo som regel overlevet langt større doser, så vi kan trygt spise videre…

 Men RoundUp virker også mod svampe og visse bakterier, og netop i disse år, fortæller forskningen os, at vores indre flora af bakterier og svampe i vores tarmsystem er altafgørende for vores helbred – både det fysiske og det mentale. Så når man sprøjter med RoundUp eller spiser brød lavet på Round-Up-behandlet korn, slår man vigtige dele af disse indre beskyttende bakterier ihjel.

Der er ét erhverv, hvor der på tværs af stort set alle landegrænser er en exceptionel høj selvmordsrate, og det er landbruget. Gad vide om brugen af RoundUp via på virkningen af tarmsystemet er medvirkende til, at depressioner er så udbredt i det globale landbrug? Hvis det er tilfældet, så rummer dette setup sin helt egen form for Karma.

Eller som Tom Lundén og Bifrost – næsten – sang tilbage i 1976: ”Vi er del af jer selv – Vi kan sagtens slå jer ihjel.”