Langesø – en alternativ grøn landsby
Omkring 1949 blev den første del af det gamle planteskoleområde udstykket, og her begik man lidt af en genistreg: Grundene blev opdelt i rigtigt store parceller på omkring 3.000 kvadratmeter, og det blev pålagt grundejerne at bibeholde områdets skovlignende præg. De store grunde gav luft mellem husene, og plads til at naturen kunne udfolde sig på egne betingelser. Området kom ikke til at ligne et villakvarter, som man ellers kan opleve det i ganske mange sommerhusudstykninger, hvor parcelstørrelsen er holdt minimal, så profitten ved jordsalget optimeres.
Området ligner i dag en skov, og rummer meget af den samme flora og fauna, som Horserød Hegn gør. Her er plads til dyr, planter og et rigt insektliv og et lige så rigt menneskeliv. Et glimrende eksempel på at beboelse og natur i praksis kan forenes til fælles bedste, blot man giver begge dele plads til at trives på egne vilkår. Passerer man forbi bebyggelsen ude på Hornbækvej, er det kun få, der opdager, at der ligger en landsby og gemmer sig blandt træerne.
Når nu eksperimentet er så vellykket, hvorfor så ikke lave ”Langesøer” andre steder i Danmark?
Det ville ikke være så svært: Find et større ubebygget landbrugsområde, hvor der er behov for naturgenopretning. Der skal afsættes plads til et begrænset antal huse – måske omkring de 100. Grundene skal være på minimum 3.000 kvadratmeter og gerne større og med en begrænsning på maksimalt 15 procent bebyggelse. Grundejerne pålægges at vedligeholde og fremme områdets skovmæssige karakter. Der udlægges et beskedent vejnet med grusveje. Ingen gadelygter, men fuld kloakering. Området tilplantes med busketter og blandingsskov, og småsøer og vandhuller genoprettes ved samme lejlighed.
Man slutter så af med at give området helårsstatus, og udbyder grundene til salg. De bliver næppe svære at sælge. Efter tyve til tredive år har man så en skov med en ny grøn landsby, hvor beboerne trives i samme omfang som naturen. Det er miljøpolitik til alles bedste. Lad os få danskerne ud af byen – ud i naturen. Mennesker og natur er helt igennem forenelige størrelser.
Hvad er alternativt rent landskabeligt? Intensivt drevet landbrugsjord med søndersprøjtede gigantmarker med monokulturer, elendige betingelser for dyre- og plantelivet, ringe landskabelig skønhed, en næsten ufattelig miljøbelastning og en biodiversitet, der går mod nul? Er dette kulturlandskab værd at bevare – endsige fremme? Jeg ved godt, hvilken model jeg vil foretrække.