Plejebarnet spiser Dræbersnegle

Der lever Pindsvin i Langesø, men langt fra nok. Det problem kan dog løses, da vi er så heldige at have et lokalt Pindsvine-refugium for syge og tilskadekomne Pindsvin. Det er ildsjælen Christina Teichert på Kvædevej, der tager sig kærligt af de nødlidende pindgrise. Hun er mere eller mindre flyttet ud af sit eget hus for at give plads til Pindsvinene, der bliver plejet og passet, indtil de igen er sunde og raske.

De opdaterede Pindsvin skal på et tidspunkt flytte hjemmefra og rejse ud i det virkelige liv. De søger derfor nye græsgange – eller rettere nye plejeforældre – der vil give dem plads i deres have. Her lærer de hurtigt at klare sig selv og går i gang med at gøre mange nyttige ting for miljøet. Christina modtager omkring 100 af de piggede patienter om året, så der er gode muligheder for, at man kan sikre sig et gratis plejebarn, hvis man tager sig en snak med hende. Lige her i sommerperioden er det højsæson for Pindsvine-adoptioner.

Klar til at vågne

Her er det på sin plads med lidt fakta om det totalfredede Pindsvins nytteværdi: De spidssnudede nataktive dyr kan hjælpe dig af med en af køkken- og prydhavens allerstørste plager: dræbersneglene. De spiser regnorme, biller, larver, edderkopper og snegle – og vigtigst for haveejere: æg og unger af dræbersneglene. De er kort og godt en vigtig del af vores fødekæder og hjælper os med at holde den naturlige balance i vores miljø, så det hele fungerer bedst muligt for os alle.

 

Fakta om Pindsvin                

Kropslængde: Ca. 25 cm

Halelængde: Ca. 3 cm

Vægt: ¾-1½ kg

Antal pigge: 5.000-7.000

Parringsperiode: Juni-juli

Drægtighed: 35 dage

Antal unger/kuld: 2-9, i gennemsnit 4-5

Antal kuld/år: 1

Levetid (max.): 6-7 år

Udbredelse, verden: Skandinavien, England, Irland, Den iberiske Halvø, Italien og østpå til Uralbjergene

Udbredelse, Danmark: Stort set overalt, ikke bare på fastlandet og større øer, men også på en lang række mindre øer

Beskyttelse: Totalfredet

Anvendelse: Ingen

Fjender: Få pga. piggene. Ræv, grævling, ilder, skovmår, husmår, stor hornugle, trafik

Kilde: Naturhistorisk Museum

 

Bevar vores grønne formue

Langesø er en enestående blanding af natur og kulturlandskab. Fortidens beboerne var åbenbart klogere end os. De både vidste og praktiserede, at det er til fælles bedste, når man respekterer naturen, bibeholder områdets skovagtige præg og ikke ødelægger det til fordel for en gængs villahave. Den slags sterile haver er landet i forvejen mere end velforsynet med, og kun alt for ofte ødelægger en traditionel villahave det autentiske naturpræg og saboterer naturen. Hvis man prioriterer trampoliner, tennisbaner og åbne græsørkner frem for ærværdige træer, fugleskjul og et rigt insektliv, bor man det forkerte sted.

Naturen er reelt ét stort netværk, hvor hvert led er afhængigt af de andre, og hvor alle dele er lige vigtige, hvis alt forsat skal fungere. Når vi fælder træer, slår snoge ihjel eller sprøjter mod skadedyr og ukrudt, griber vi ind i meget fine og følsomme balancer. Vi kender ikke konsekvenserne af vores handlinger, da ikke nogen levende sjæl ved præcis, hvordan dette fine netværk er opbygget – endsige hvordan denne perfekte balance er skabt gennem millioner af års evolution. Men lur mig, om ikke selv den biologisk mest uvidende føler en lille orm gnave i samvittighedens ædlere dele, når naturen bliver ofret på bekvemmelighedens og konformitetens alter.

 

Nix Pille!

Her i Langesø er vi begavet med en enestående rigdom i form af en sårbar naturskat, som er truet af kortsigtede egoistiske tiltag. Vi må derfor alle gribe langt mindre ind i naturens gang, og i det mindste ikke direkte modarbejde dens trivsel ved at udslette de mest værdifulde dele af dyre- og plantelivet.  Tværtimod kan man på mange måder aktivt bidrage til at genskabe områdets dyre- og planteliv.

Én vigtig bidragyder til naturgenopretningen er netop Pindsvinet. Desværre lever der overraskende få eksemplarer i området, på trods af at der er noget nær optimale livsbetingelser. Måske det hænger sammen med nedgangen i insektlivets rigdom?

En nem adoption

Hvad kræver det så at adoptere et Pindsvin? Det korte svar er: ikke ret meget.

Når Pindsvinet for alvor er vågnet af sin vinterdvale og i øvrigt er sundt og rask, er det klar til at flytte hjemmefra. Det kan uden problemer transporteres hjem til sin nye adresse i en lukket papkasse foret med hø eller halm.  Man kan købe fine færdiglavede Pindsvineboer udført i træ mange steder, men man kan sagtens selv lave en lille hule. Alt, hvad der skal til, er lidt fliser og kviste og grene, bare hulen fores med en blød bund af blade eller hø.

At Pindsvinet så kort tid efter udsætningen selv finder en mere passende bolig er en anden sag. Det er vigtigt, at Pindsvineboet etableres på et tørt sted, da fugt og Pindsvin ikke harmonerer med hinanden. Pasningen indskrænker sig i øvrigt til at fodre med lidt kattetørfoder den første tid plus konstant sørge for frisk vand. Tilgang til drikkevand er særdeles vigtigt for Pindsvinets trivsel – ikke mindst i tørkeperioder.

Vær god ved din gris

Man kan gøre flere ting for at give Pindsvinene bedre levevilkår i sin have. Det er godt, ikke blot for plejebørnene, men det vil også tiltrække ”vilde” pindgrise. Eksempelvis er kvashegn eller store kompostbunker meget nyttige, da de både giver ly og fødemuligheder. Alt, hvad der fremmer insektlivet, er godt for Pindsvinet. Så når man undlader at sprøjte med gift og sørger for et rigt sammensat planteliv med flest mulige insektvenlige blomster, er man godt på vej.

Det gælder derfor om at have et vildt upasset hjørne eller to i haven, hvor naturen kan få lov at gå sin egen uhindrede gang. Det vil ikke blot være godt Pindsvinet og mange andre dyr, men vil også give dig bedre tid til at nyde naturens gang i stedet for at bruge tid på havetraktoren. Har du mulighed for at etablere et lille vandhul, vil det gavne adskillige dyrearter, og det giver samtidig en rigere og smukkere flora. Den sikre vej til flere gratis glæder.

Som betaling for ydet haveassistance, kan man melde sig ind i foreningen Pindsvinets Venner” – Det koster kun 100 kroner pr. år. Se mere her: https://www.Pindsvin.dk/

Læs mere om Pindsvinets biologi her: www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/pattedyr/Pindsvin

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.