Langesøs Historie

Langesøs Historie

Gartnervogn1

Langesø har en rig historie, der beskriver, hvordan et stykke marginaliseret landsbrugsjord endte som en grøn landsby. Landsbruget blev omlagt og blev en berømt planteskole. Langesø planteskole udviklede sig til en fascinerende botanisk have, der med tiden forfaldt, blev til campingplads og endte som et alternativt landsbysamfund.

Det er en spændende fortælling og flere udenforstående har da også arbejdet med områdets historie, der er pænt, men langtfra dækkende dokumenteret. Der er plads til et stykke underholdende historiske arbejde for den rette person – måske en historiestuderende med opgavebehov.

Lige her finder du blot en tidslinje med de vigtigste begivenheder i områdets livsbane. Nederst er der links, hvor der gås mere i dybden med de historiske detaljer.

Langesø-Slotshotel

Tidslinje:

1800-tallet        Området ejes af Havreholm Papirfabrik, der gravede tørv i området. Inden da bestod det stort set af uopdyrket overdrevsjord og lyngbakker hørende under Plejelt landsby

1909                    Langesø Planteskole grundlægges af grossist Niels Waldemar Larsen

1911-1920         Planteskolen udbygges og arealet øges til omkring 50 hektar. Der er på et tidspunkt 14 drivhuse med vandbassiner og 12-14 fuldtidsansatte. N. W. Larsen bygger sit prominente hovedkvartet ”Slottet”, der findes den dag i dag

1911-1949         Planteproduktion og samlingerne øges betragteligt med mange sjældne planter og ikke mindst 70 forskellige nåletræer. Det hele er efterhånden mest en botanisk have, der kan besøges mod entré. Adskillige kongelige fra ind- og udland besøger området

 

Langesø-Plantage---rhododen

1916                    Samlingen rummer nu 3.000 forskellige stenhøjsplanter, 1000 sumpplanter, 2.500 stauder og 500 forskellige typer lyng og rhododendron

1940                    Planteskolen er tæt på konkurs med reddes i første omgang af fremmed kapital, men den lukker kort tid efter

1942                    Landsretssagfører Rudolf Sand overtager den lukkede planteskole

1948-1951         Den sydlige og østlige del af Langesø udstykkes til sommerhuse efter området har fået lov til at gro til, og bygningerne forfalder.

Slottet og campingpladsen
Langesø Hotel, Motel og Camping

1955                    Hotelejer Kaj Kristiansen overtager Langesø, og handelsgartneriet nedrives, men der værnes fortsat om de mange sjældne planter

1956                    Kaj Kristiansen opretter hotel og campingplads – der ryddes op i området, bygningerne renoveres, og planterne skiltes med artsnavne

1977                    Kaj Kristiansen afhænder Langesø Camping. Området bliver nu fuldt og helt sommerhusområde. Området er opdelt i to selvstændige afsnit: fuglevejene med de små grunde og plantevejene med de store grunde.

 

MaleriÅkander

Her kan man læse mere om Langesøs historie:

Se Kjeld Damgaards historiske artikel på Tikøb Kommunes hjemmeside – ” Langesø – planteskole, hotel og sommerhusområde

Se Helsingør Leksikons indlæg ”Langesø Plantage og Plantesamling

 

En tanke om “Langesøs Historie”

  1. Har boet på udstykning fra Langesø, født der og boet der hele min barndom, og en stor del af mit voksenliv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.