Flagspætten – Flot og Farlig

 

spaette01Den store flagsætte med de karakteristiske sort/hvide tegninger og det røde nakkebånd er en hyppig gæst i Langesø. Flot er fuglen, men er den også farlig? Det afhænger af, hvem man er. Som menneske er man ikke risikozonen, så længe man ikke har et råddent træben, men er man fugleunge, ser sagen straks anderledes alvorlig ud.

Et par år tilbage gik vi og glædede os over de mange mejsekuld, der pippede lystigt i havens redekasser. Men vi var ikke de eneste, der havde øre for den slags. Flagspætten har en glimrende hørelse, og lyden af spæde fugleunger er for spætten det samme som løftet om en god frokost. Spætten er ikke nogen kostforagter, og det bliver til både plante- og dyreføde. Det er ikke kun billelarver, men også en spæd fugleunge kan indgå i menuvalget.

Spættetunge
Spættetunge

Spætter kan sagtens hakke sig vej gennem en fuglekasses beskyttende træfront, så mange anbringer en metalplade omkring redehullet, hvad der nok har givet flere spætter en seriøs hovedpine. Men spætten er en kreativ fugl, og nogle gange behøver den ikke hakke hul, da den er udstyret med en bemærkelsesværdig lang tunge, der til overflod er forsynet med modhager. Et helt igennem nyttigt apparat, hvis man skal plukke saftige larver ud af et frønnet træ.

Men tungen er også lang nok til at nå ind i en fuglekasse og nuppe en unge eller tre. Da vi havde overværet massakren på mejseungerne og var ude af stand til at forhindre den, besluttede vi, at det ikke skulle ske fremover. Derfor er vores redekasser nu forsynet med en ekstra ”knast” foran redehullet, så vejen ind til de levende lækkerier er for lang – selv for en sulten spætte. Hvis man yderligere er flink til at tømme redekasserne for gammelt redemateriale før foråret, undgår man, at den ny rede placeres så højt, at spætten får serveret fugleungerne inden for tungevidde.

spaettesikker

Den frelsende knast består af nogle stykker sammenskruet træ med en dybde af fire centimer og forsynet med et hul af samme diameter, som det normale redehul. Den ekstra distance genererer ikke de redebyggende fugle, og vi har haft pænt med fuglekuld i kasserne med sikkerhedsknaster. Siden da har flagspætterne måtte gå andre steder hen, hvis de ville spise fugleunger. Man kan sige, at spætterne nu i stedet har fået en lang næse.

En tanke om “Flagspætten – Flot og Farlig”

  1. Tak for rådet med at “spættesikker” mejsekasser m.m – vi har de sidste 7-8 år ikke haft nogle fugleunger af reden – alle kasser er blevet ryddet senest lige inden de var klar. Har desværre mange katte samt mår i haven , som naturligvis har fået skylden. Hverken hegn , pigtråd eller anden foranstaltning omkring redekasse kunne dog forhindre rydningen. Forleden hørtes den sædvanlige banken af spætten og ved nærsyn kunne betragtes , hvorledes den fik hugget hul i siden af naboens kasse , udtog en del redemateriale for til sidst at trække en næsten flyveklar fjerbeklædt unge ud. Har efterfølgende set den ved egen redekasse og resultat blev , at reden få dage efter mistede aktivitet og ved eftersyn var blevet forladt indeholdende 2 døde unger – den ene med blodudtræk på ryggen. Nye kasser sættes snarest i produktion og så prøver vi med ” spætteklodsen”.
    Mvh kristian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.