Kategoriarkiv: Årstider

Årstidernes gang

Plejebarnet spiser Dræbersnegle

Der lever Pindsvin i Langesø, men langt fra nok. Det problem kan dog løses, da vi er så heldige at have et lokalt Pindsvine-refugium for syge og tilskadekomne Pindsvin. Det er ildsjælen Christina Teichert på Kvædevej, der tager sig kærligt af de nødlidende pindgrise. Hun er mere eller mindre flyttet ud af sit eget hus for at give plads til Pindsvinene, der bliver plejet og passet, indtil de igen er sunde og raske.

De opdaterede Pindsvin skal på et tidspunkt flytte hjemmefra og rejse ud i det virkelige liv. De søger derfor nye græsgange – eller rettere nye plejeforældre – der vil give dem plads i deres have. Her lærer de hurtigt at klare sig selv og går i gang med at gøre mange nyttige ting for miljøet. Christina modtager omkring 100 af de piggede patienter om året, så der er gode muligheder for, at man kan sikre sig et gratis plejebarn, hvis man tager sig en snak med hende. Lige her i sommerperioden er det højsæson for Pindsvine-adoptioner.

Klar til at vågne

Her er det på sin plads med lidt fakta om det totalfredede Pindsvins nytteværdi: De spidssnudede nataktive dyr kan hjælpe dig af med en af køkken- og prydhavens allerstørste plager: dræbersneglene. De spiser regnorme, biller, larver, edderkopper og snegle – og vigtigst for haveejere: æg og unger af dræbersneglene. De er kort og godt en vigtig del af vores fødekæder og hjælper os med at holde den naturlige balance i vores miljø, så det hele fungerer bedst muligt for os alle.

 

Fakta om Pindsvin                

Kropslængde: Ca. 25 cm

Halelængde: Ca. 3 cm

Vægt: ¾-1½ kg

Antal pigge: 5.000-7.000

Parringsperiode: Juni-juli

Drægtighed: 35 dage

Antal unger/kuld: 2-9, i gennemsnit 4-5

Antal kuld/år: 1

Levetid (max.): 6-7 år

Udbredelse, verden: Skandinavien, England, Irland, Den iberiske Halvø, Italien og østpå til Uralbjergene

Udbredelse, Danmark: Stort set overalt, ikke bare på fastlandet og større øer, men også på en lang række mindre øer

Beskyttelse: Totalfredet

Anvendelse: Ingen

Fjender: Få pga. piggene. Ræv, grævling, ilder, skovmår, husmår, stor hornugle, trafik

Kilde: Naturhistorisk Museum

 

Bevar vores grønne formue

Langesø er en enestående blanding af natur og kulturlandskab. Fortidens beboerne var åbenbart klogere end os. De både vidste og praktiserede, at det er til fælles bedste, når man respekterer naturen, bibeholder områdets skovagtige præg og ikke ødelægger det til fordel for en gængs villahave. Den slags sterile haver er landet i forvejen mere end velforsynet med, og kun alt for ofte ødelægger en traditionel villahave det autentiske naturpræg og saboterer naturen. Hvis man prioriterer trampoliner, tennisbaner og åbne græsørkner frem for ærværdige træer, fugleskjul og et rigt insektliv, bor man det forkerte sted.

Naturen er reelt ét stort netværk, hvor hvert led er afhængigt af de andre, og hvor alle dele er lige vigtige, hvis alt forsat skal fungere. Når vi fælder træer, slår snoge ihjel eller sprøjter mod skadedyr og ukrudt, griber vi ind i meget fine og følsomme balancer. Vi kender ikke konsekvenserne af vores handlinger, da ikke nogen levende sjæl ved præcis, hvordan dette fine netværk er opbygget – endsige hvordan denne perfekte balance er skabt gennem millioner af års evolution. Men lur mig, om ikke selv den biologisk mest uvidende føler en lille orm gnave i samvittighedens ædlere dele, når naturen bliver ofret på bekvemmelighedens og konformitetens alter.

 

Nix Pille!

Her i Langesø er vi begavet med en enestående rigdom i form af en sårbar naturskat, som er truet af kortsigtede egoistiske tiltag. Vi må derfor alle gribe langt mindre ind i naturens gang, og i det mindste ikke direkte modarbejde dens trivsel ved at udslette de mest værdifulde dele af dyre- og plantelivet.  Tværtimod kan man på mange måder aktivt bidrage til at genskabe områdets dyre- og planteliv.

Én vigtig bidragyder til naturgenopretningen er netop Pindsvinet. Desværre lever der overraskende få eksemplarer i området, på trods af at der er noget nær optimale livsbetingelser. Måske det hænger sammen med nedgangen i insektlivets rigdom?

En nem adoption

Hvad kræver det så at adoptere et Pindsvin? Det korte svar er: ikke ret meget.

Når Pindsvinet for alvor er vågnet af sin vinterdvale og i øvrigt er sundt og rask, er det klar til at flytte hjemmefra. Det kan uden problemer transporteres hjem til sin nye adresse i en lukket papkasse foret med hø eller halm.  Man kan købe fine færdiglavede Pindsvineboer udført i træ mange steder, men man kan sagtens selv lave en lille hule. Alt, hvad der skal til, er lidt fliser og kviste og grene, bare hulen fores med en blød bund af blade eller hø.

At Pindsvinet så kort tid efter udsætningen selv finder en mere passende bolig er en anden sag. Det er vigtigt, at Pindsvineboet etableres på et tørt sted, da fugt og Pindsvin ikke harmonerer med hinanden. Pasningen indskrænker sig i øvrigt til at fodre med lidt kattetørfoder den første tid plus konstant sørge for frisk vand. Tilgang til drikkevand er særdeles vigtigt for Pindsvinets trivsel – ikke mindst i tørkeperioder.

Vær god ved din gris

Man kan gøre flere ting for at give Pindsvinene bedre levevilkår i sin have. Det er godt, ikke blot for plejebørnene, men det vil også tiltrække ”vilde” pindgrise. Eksempelvis er kvashegn eller store kompostbunker meget nyttige, da de både giver ly og fødemuligheder. Alt, hvad der fremmer insektlivet, er godt for Pindsvinet. Så når man undlader at sprøjte med gift og sørger for et rigt sammensat planteliv med flest mulige insektvenlige blomster, er man godt på vej.

Det gælder derfor om at have et vildt upasset hjørne eller to i haven, hvor naturen kan få lov at gå sin egen uhindrede gang. Det vil ikke blot være godt Pindsvinet og mange andre dyr, men vil også give dig bedre tid til at nyde naturens gang i stedet for at bruge tid på havetraktoren. Har du mulighed for at etablere et lille vandhul, vil det gavne adskillige dyrearter, og det giver samtidig en rigere og smukkere flora. Den sikre vej til flere gratis glæder.

Som betaling for ydet haveassistance, kan man melde sig ind i foreningen Pindsvinets Venner” – Det koster kun 100 kroner pr. år. Se mere her: https://www.Pindsvin.dk/

Læs mere om Pindsvinets biologi her: www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/pattedyr/Pindsvin

 

Sig Tak til dine Træer

Fred i sjælen

En gåtur i skoven løfter humøret og bringer ro i tankemylderet. Træer gør noget godt for os, men alt for sjældent er det modsatte tilfældet. Hidtil har man ment, at den opløftende effekt af nærkontakt med masser af træer har været af psykologisk karakter. Det er den også, men ikke udelukkende. Den nyeste forskning viser, at der en ren fysisk og konkret side af træernes menneskevenlige indsats. Træerne ser ikke blot smukke ud: Nej, de påvirker deres omgivelser – heriblandt os mennesker – aktivt og målbart, og vi nyder uforvarende godt af træernes indsats.

Det gælder ikke mindst alle os, der er så heldige at bo i Langesø. Træernes er vores venner, der arbejder nonstop på at holde os sunde og raske. Så tænk lige over det, inden du næste gang slipper motorsaven løs på en af dine grønne venner. I den sidste ende går saveriet ud over dit eget liv og dit eget helbred. Her er forklaringen.

 Træerne snakker sammen
Skovens Internet

Træer står fast lænket til ét givet sted og gror. Derudover foretager de sig ikke noget aktivt. Punktum. Denne tyrkertro på træernes passivitet var god biologi-latin indtil for få år siden. Hvor var vi dog uvidende…

Træer er i virkeligheden voldsomt aktive væsener, der hele tiden arbejder nært sammen med deres omgivelser og konstant kommunikerer med andre planter.  Denne aktivitet er usynlig for os mennesker, hvis vi da ikke måler den med ganske avanceret apparatur. Træer bruger nemlig ikke lyd til at kommunikere med, men de bruger kemi – blandt andet. Du kender allerede et eksempel på denne kemiske kommunikation: Når du dufter til en rose, kan dens parfume være næsten overvældende.  Denne blomsterduft er dog ikke udviklet af naturen for at glæde os mennesker, men duftstofferne tiltrækker de insektbestøvere, der skal sikre planten de fornødne efterkommere. Blandt andet.

Blomsterduft er kun ét eksempel på, at planter udsender signalstoffer. Det viser sig, at ikke blot træerne blade, men også barken danner en sand syndflod af signalstoffer, som ikke kan erkendes af menneske-næsen, men de kan sagtens måles. Indtil for få år siden havde ingen forskere dog opdaget dette, men nu har piben fået en anden lyd. Denne opdagelse har givet os et totalt nyt billede af, hvad et træ kan, og hvad træerne gør. En skov er ikke blot en flok enkeltstående træer, men et dynamisk samfund, hvor hele ”befolkningen” konstant er i kontakt med hinanden og er afhængige af hinanden og påvirker hinanden.

 Duft er information
Et livsfarligt stævnemøde

Træernes kommunikationsstoffer er nært beslægtede med duftstoffer fra alle typer blomster, men de er af en type, som vores næser kun sjældent kan opfange og slet ikke i de små koncentrationer, som de typisk forekommer i.  Forskerne kender i dag op mod 2.000 forskellige kommunikationsstoffer fra hundredvis af forskellige plantearter, og arbejdet med at identificere stofferne er først lige begyndt. Så forvent mange flere.

Molekyltyperne er vidt forskellige, og hvert stof bærer på én given besked – eksempelvis oplysninger om at et træ lige nu er udsat for et insektangreb. Den luftbårne besked fra det angrebne træ gør det muligt for selv fjernere nabotræer at begynde at producere forsvarsstoffer mod lige netop dette insekt. Med lidt god vilje kan man tale om, at træer har et ”ordforråd”

 Hvad er det for stoffer?

Signalmolekylerne er typisk terpener, der er en veldefineret kemisk stofgruppe, og de er ganske kompliceret og mangfoldigt opbygget. Det velkendte og skarpduftende husholdningsmiddel Terpentins navn er netop afledt af denne kemiske betegnelse, og mange forskellige harpikstyper og essentielle planteolier er terpener. Vi har i dag identificeret op mod 40.000 naturligt forekommende terpener fra planter, og det er kun i ganske få tilfælde, at vi kender deres fulde biologisk funktion.  At disse stoffer også indgår i mange typer urtemedicin er tankevækkende og lægger op til det næste.

Træerne kommunikerer med vores krop

Vi vender nu blikket mod os selv og især mod vores immunsystem, som i det skjulte og 365 dage om året og 24 timer i døgnet arbejder hårdt på at holde os sunde og raske.  Men det er ikke altid, at vores immunsystem funger perfekt. Ofte gør vi selv, hvad vi kan for at sabotere det, når vi spiser mere eller mindre giftig mad, vælger forarbejdede industrifødevarer og ikke mindst går det galt, når vi opholder os i byområder med forurenet luft.

Her kan vi så vende tilbage til skoven, for luften blandt træerne rummer ganske andre stoffer end byluften.  Træerne fylder luften med deres signalstoffer, så når vi går tur i skoven, indånder vi betragtelige mængder af disse særlige stoffer. Vi udsættes for et sandt bombardement af forskellige terpener, når vi – eller rettere vores immunsystem – ”lytter med” på træerne kommunikation – altså når vi indånder deres utallige interne beskeder. Der er selvfølgeligt flest luftbårne terpener, når der er blade på træerne om sommeren, men nåletræer udsender disse stoffer året rundt, da de fleste jo er stedsegrønne. Så jo flere træer, jo større er effekten. Og jo større træerne er, jo bedre er det – for os.

Det viser sig nemlig, at naturen er skruet så viseligt sammen, at træernes signalstoffer er rigtigt gavnlige for vores immunsystem. Vores immunsystem er bygget til at kommunikere med omgivelserne, så det konstant tilpasses automatisk til vores omgivende miljø, selv om der selvfølgelig er en grænse for, hvad vores krop formår at kæmpe imod.

 Skovtur på recept

De er især i Japan, man har forsket i træernes påvirkning af immunsystemet, og det er der kommet spændende resultater ud af. De japanske forskere har målt, hvad der sker i den menneskelige krop, når vi har fået en ordentlig dosis ”skovtur” og dermed har inhaleret et overflødighedshorn af terpener. I Japan taler man ligefrem om at tage et ”Skovbad”.

Det er ikke småting, der påvirkes: Antallet af blodets aktivt helbredsbeskyttende celler i form af særligt tilpassede hvide blodlegemer øges, så vores immunsystem styrkes tilsvarende. Yderligere bliver disse beskyttende og sygdomsbekæmpende celler også mere aktive og dermed mere effektive, så vi langt bedre kan bekæmpe diverse virus og andre typer infektioner. De japanske forskere har påvist, at blot én dags skovophold øger mængden af de sygdomsbekæmpende hvide blodlegemer med 40 procent.

En anden væsentlig effekt af træernes terpener er, at vores krop producerer flere af de særlige proteiner, hvis funktion er at bekæmpe de kræftceller, som hele tiden opstår i vores krop. Disse spontane celleforandringer kan udvikle sig til en egentlig kræftsygdom, hvis kroppens eget forsvar ikke først får styr på dem. Så man nedsætter sin risiko for kræft ved at gå flest mulige ture i skoven.

Ud fra dette kan man hurtigt udlede, at vi, der bor i Langesø, er særligt privilegerede, da vi konstant opholder os i noget, der på mange måder svarer til en skov. Vi lever og ånder hver dag i træernes helsebringende miljø.

Her er der altså endnu et godt argument for at bevare Langesøs skovpræg og sørge for, at vi vedblivende er omgivet af flest muligt træer – jo større træer, jo bedre. Træerne er vores venner. De frelser vores liv uden at få det mindste for indsatsen. Husk derfor at sige tak til dine træer – hver dag. Moralen er, at umådeholdent brug af motorsav er kræftfremkaldende.

 

Bliv klogere på dine træer

De ægte interesserede kan læse hele historienom træernes livgivende indsats i den spændende bog ”The Biophilia Effect” af Clemens G. Arvay. Bogen fås gennem amazon.co.uk

Vil man forbløffes over, hvor avancerede væsener træer i virkeligheden er, og hvor fantastisk dynamisk en skov er indrettet, kan det varmt anbefales at læse forstmanden Peter Wohllebens bestseller: Træernes hemmelige liv. Biblioteket har den.

 

 

Kejserens Smukke Klæder

Kejserkaabe

Langesø har sin helt egen kejser eller rettere vi har kejserens kåbe, der bestemt ikke er Kejserens Nye Klæder. En ægte lokal seværdighed, der oven i købet er en af de mere sjældne. Seværdigheden består i sommerfuglen Kejserkåbe, der atter er på vingerne i skrivende stund. Jeg har netop set årets første eksemplar, og det er et glædeligt gensyn, da Kejserkåben er blandt vores flotteste dagsommerfugle. Lokalt har vi en ganske pæn bestand, og årsagen er sikkert, at den er en decideret skovsommerfugl – især knyttet til skovbryn, skovveje og små skovlysninger. Vi skal være taknemmelige, da Kejserkåben efter bøgerne er en sjældenhed i Nordsjælland og endda er i kraftig tilbagegang over hele landet.

Kejserkåben er en iøjnefaldende, stor og flot flyver, der tilhører perlemorssommerfuglene, da flere af vingernes tegninger minder om perlemor. Hannen er orangerød med mørke striber. Hunnen er mere brunlig og har pletter i stedet for striber på forvingen. Kejserkåben hører til i midsommeren og i sensommeren til og med august. Så den dukker først op lang tid efter, vi har kunnet glæde os over forårets Citronsommerfugle, Nældens takvinge og Kålsommerfugle.

Kejserkåbe hun

Kejserkåben viser sig nogenlunde samtidig med Admiral og Dagpåfugleøje, men i år vandt Kejserkåben kapløbet. Allerede forleden dag flaksede den lynhurtigt hen over blomsterknopperne på georginerne, som om den checkede, om de mon ikke snart havde tænkt sig at springe ud. Kejserkåben måtte dog i denne omgang nøjes med vores gulblomstrede Natlys, der er ganske tidlige i år i denne våde sommer, hvor de lykkeligt har undgået rådyrenes gastronomiske opmærksomhed, selv om de Natlys ellers står øverst på hjortenes yndlingsmenu.

Forskellige sommerfugle har hver deres krav til planter, både når det gælder æglægning og larver og når de omsider bliver flyvende. Det er jo i sig selv et rent mirakel, at en ejendommeligt udseende larve ender som en yndefuld sommerfugl. Et insekt, som inde i sin puppe transformeres totalt og ombygges fra at være en krybende mangebenet larve til en smuk og skrøbelig flyvefærdig sommerfugl.

Kejserkåbe Larve

 

Hvis man gerne vil have mange sommerfugle, kan man selv gøre meget. Ikke mindst ved at vælge de rigtige planter, og ofte er det blot et spørgsmål om at lade være med at luge alt for kraftigt og lade naturen gå sin gode gang. Nældens Takvinge vil som navnet ganske rigtig siger gerne have masser af brændenælder (Stor Nælde –Urtica dioica), hvor larverne kan mæske sig og gøre sig klar til det helt store stilskifte. Så lad nogle af nælderne stå. De er alligevel nemme at holde i ave.

Kejserkåben har ganske andre plantekrav – endda af de mere prydelige, nemlig Violer. Æggene æg lægges typisk i barkrevner, og de klækkes så om efteråret, men larven går omgående på stand-by og overvintrer uden at tage føde til sig. Om foråret vågner larverne af døsen på det netop det rette tidspunkt, hvor der serveres en smuk og velduftende blomsterbuffet. Larverne holder af Violer og de nærtbeslægtede Stedmoderblomster, hvad der jo heldigvis er rigtig mange af her i Langesø. Naturen har endda indrettet det så viseligt, at Kejserkåbens hunner lægger deres æg i nærheden af Violer, hvordan de så end finder ud af det. Efter tilpas mange blomstermåltider forpupper larverne sig, så den færdige sommerfugl ”fødes” på netop det rette tidspunkt, hvor der er mad nok og optimale muligheder for at sikre den næste generation. Det vil typisk sige fra starten af juli og et par måneder frem.

Violer

Så snart sommerfuglebuskene – Buddleja davidii – springer ud, er Kejserkåben en hyppig gæst sammen med mange andre af de sommerfugle, som vi er så heldige at have en pæn bestand af. Mit gæt er, at Langesø får en langt mindre dosis sprøjtegifte end et almindeligt villakvarter, hvor insekter ofte udsættes for intensiv kemisk krigsførelse. Og netop et uforgiftet miljø og mange forskellige blomstrende plantearter er en forudsætning for at have et rigt sommerfugleliv. Kejserkåben skulle være særligt begejstret for blomstrende tidsler og brombær, hvad vi jo er ganske velforsynede med. Du kan se en liste over andre gode sommerfugleplanter – både haveplanter og vilde planter – nederst i denne artikel.

Sommeren står for døren, og forhåbentlig bliver den rig på de solbeskinnede og tørre dage, som sommerfuglene sætter så meget pris på. Næste gang du ser en sommerfugl flaske rundt i haven, så giv det lige en tanke, at du netop har set et lille biologisk mirakel. Endda et mirakel vi selv kan hjælpe på vej ved at gøre have mere blomsterrig. Det er godt for både mennesker og insekter.

Gode Sommerfugle-planter

Buddleia
Budleia og Nældens Takvinge

Haveplanter

Julerose, hyacinth, aftenstjerne, aubretia, syren, gyldenlak, erica, frugttræer, blodribs. Tidselkugle, nepeta, studenternellike, floks, morgenfrue, lavendel, isop, haveknopurter, heliotrop, statice, sporebaldrian, peberrod, verbena, hjulkrone, dild, slangeurt, kartebolle, sommerfuglebusk, merian, asters, gyldenris, lyng

Vilde planter

Mange somemrfugle elsker tidsler
Mange somemrfugle elsker tidsler

Kodriver, lungeurt, døvnælde, krybende læbeløs, slangehoved, storkenæb, oksetunge, gederams, katost, røllike, stor knopurt, gedeskæg og pileurt.

Glæd dig til Gemserod

 

Gemserods gule skivekroner
Gemserods gule skivekroner

Visse haveplanter trives så godt, at de kæmper om pladsen med den naturlige flora her i Langesø. Stauden Gemserod er et godt og endda smukt eksempel på dette, og vi kan glæde os over, at den i den grad trives her hos os – endda uden for haverne. Gemserod er en af de tidligst blomstrende planter, og kommer kun kort tid efter lærkespore, viol og anemone. De smukke gule blomsterkroner sidder på så høj en stilk – ofte over 50 centimeter – at det let frister til at bruge den i buketter, og da der hist og her er ganske mange, skulle det da også være muligt.

Gemserod er en plante, man med fordel kan invitere ind i sin have. Man kan simpelthen grave nogle eksemplarer op og sætte dem i jorden, som man ville gøre efter en tur i planteskolen. Her er der dog tale om en af de gratis fornøjelser. Husk at vande et par gange efterfølgende.

 

Gemserod kan trives i blomsterenge
Gemserod kan trives i blomsterenge

Vi har her på Slåenvej med stort held fået Gemserod til at gro under bøg, og den trives endda i så pænt et omfang, at man kan bruge den til at holde skvalderkålen i ave, hvis man giver gemseroden en hjælpende hånd i form at svinge hakkejernet over skvalderkålen. Dette gøres bedst i det tidlige forår, hvor skvalderkålen er svækket af den lange vinter og derfor er modtagelig for gentagne lugninger. Helt vil man aldrig slippe for skvalderkålen, men den er faktisk ganske køn, når den blomstrer med sine hvide kronblade. De spæde grønne skud kan endda spises i en grøn salat, og de smager bedst jo mindre de er.

 

Ramsløg – en velsmagende forårsbebuder

Grønne blade klar til høst
Grønne blade klar til høst

Går man tur rundt i området her midt i april vil man mange steder se tætte bevoksninger af grønne liljekonvallignende blade i skovbunden. Gnider man bladene mellem fingrene, vil man hurtigt blive klar over, at der ikke er tale om den kraftigt giftige liljekonval, da bladenes skarpe løglignende lugt omgående breder sig. Det er i stedet den nyttige og smukke plante Ramsløg, man har fundet. Det botaniske navn er Allium ursinum, det betyder bjørneløg. Hvorfor bjørnen skal blandet inden i dette, melder historien intet om.

Ramsløg-duften kan være lidt ram, men det er hvidløg jo også. I begge tilfælde står vi med en glimrende køkkenurt, der kan bruges til mangt og meget. Det er de unge blade, der har den fineste smag, og de kan dampes, hakkes og steges meget samme på måde, som man bruger spinat. Hvidløgspræget kan udnyttes til Ramsløg-pesto med olie og valnødder, og man kan også bruge den fine smag i god gammeldags kartoffelmos. Ramsløg kan erstatte løg / hvidløg i utallige retter, og bladene er rige på C-vitamin. Efter sigende skulle Ramsløg være 10 gange så C-vitaminholdig som citroner. Yderligere er de hvide blomster en pryd i sig selv.

 

SONY DSC
SONY DSC

Vi er så heldige at have store bestande i Langesø, og de vokser i omfang fra år til år. Man kan sagtens tage dem ind i haven, da der jo er tale om et løg. Løget kan sidde ganske dybt, så der skal redskaber til, før man kan lave en vellykket transplantation. Nogle få løg rækker langt, da planten villigt breder sig, hvis jorden er pænt muldet og let fugtig. Ramsløg er oprindeligt en skovbundsplante, så kan man give den tilsvarende levevilkår, vil den kvittere med god vækst og komme igen år efter år.

Ramsløg forener natur, prydværdi og gastronomi på smukkeste vis.

Fugleturister slår sig ned

Vi fodrer fuglene året rundt her på Slåenvej og holder af at følge med i artsrigdommen. En vinterdag nåede vi op på over 25 forskellige fuglearter i haven. Hver januar laver vi vores egen daglige fugletælling, og det giver et interessant indblik i, hvordan artsudvalget forskyder sig fra det ene år til det andet- og ikke to år er ens.

Vinteren 2015 gav en kraftig indvandring af gulspurv, der ellers er en fugl, som tilhører det åbne land, men den gode forsyning med fuglefrø lokkede uden tvivl. Tilsyneladende kan spurvene inspirere hinanden, for i en lang periode så vi blot én eller to gulspurve af gangen, men ved vinterens slutning var flokken oppe på omkring de 15 af de smukke fugle.

To andre arter er også i markant fremgang: Kærnebider og Dompap. Begge to prangende farverige fugle, der ikke er til at tage fejl af. Jeg har altid opfattet begge som vintergæster, men et pænt udvalg er blevet hængende i området i år, og de er nu daglige gæster på foderbrættet – selv her i maj. De må altså yngle i Langesø, så måske de er kommet for at blive her året rundt? Man har da lov at håbe.

Dompap - han

Hannen hos Dompappen har med det dybrøde bryst og den sorte hovedkappe inspireret til navnet, der er afledt af det tyske ord for domprovst, der i Tyskland har en sort og rød festdragt. Navnet Dompap er her til lands sjældent brugt rosende, da det er mere elle mindre synonymt med dumrian. Fuglene opfører sig ellers intelligent nok, så forklaringen skal nok søges i den fonetiske lighed mellem ”dom” og ”dum”.

På afstand lægger man ofte mærke til Dompapperne på grund af deres stemme. Ikke fordi de synger smukt, men de har et helt særligt og letgenkendeligt fløjt. En særlig vemodig tone, som kan høres langt væk.  Når man først har lært fløjtet at kende, bliver man opmærksom på, hvor mange Dompapper her i virkeligheden er.

kernebider01

Kærnebideren er lidt af en særling på den gode måde. En plump fugl på omkring 20 centimeter og udstyret med et kraftigt næb, der er en papegøje værdigt. Fjerdragten er også så spraglet, at man umiddelbart ville forvente, at det her er en eksotisk fugl fra de varme lande. Det er da heller ikke helt forkert, da den er vidt udbredt fra det nordvestligste Afrika tværs over Asien til Stillehavskysten. Det kraftige næb er et effektivt værktøj, der kan knække stort set alle frø og kærner. Den var da også før i tiden kendt som Kirsebærfugl, da den kunne knække selve stenen i kirsebærret og nå ind til den næringsrige kærne. Et helt igennem velvalgt navn.

I litteraturen omtales Kærnebideren som sky og vagtsom, men de små flokke her på stedet kan man komme tæt ind på livet af. Den er som sagt lidt af en flokfugl og skulle endda yngle i små kolonier. Vi har endnu til gode at finde dens rede, men den er en hyppig og velkommen gæst, der spiser store mængder solsikkefrø i nær konkurrence med de talrige egern.

Der er liv og glade dage på foderbrættet for tiden. Det kommer kun til at gå endnu heftigere til i de kommende uger, når æggene klækkes, og forældrefuglene for alvor skal til at fodre. Foråret er en travl tid i fugleverdenen.

Forårets blomster

Følfod
Følfod

Det tidlige forår har sine helt egne bebudere i Langesø. Det er de vilde blomster, jeg taler om. De kommer trofast år efter år. Venner der dukker op i velkendt rækkefølge. Man ved aldrig præcis hvornår – hvert år har sin egent takt og dermed sin egen charme. Men man ved hvem der dukker op.

Den første er normalt Følfod. En lille duknakket sag, der stikker en lang skællet hals op i slutningen af marts. Ofte på bar jord eller på en ugæstfri skråning. En meget stedbundet plante. Vinteren er for alvor på retur, når Følfod viser sig. Der er ikke mange i Langesø, men de er der. Og så har den et morsomt-klingende latinsk navn Tussilago farfara – nemt at huske. Den blev i ældre tid brugt som lægeplante mod luftvejslidelser, da den angiveligt er slimløsende og skulle hele sår, hvis den bruges som omslag. Den bør ikke indtages i større omfang, da den er svagt giftig.

Laerkespore1
Hulrodet Lærkespore

De er to andre kandidater der slås om at komme først, og det ender som regel med dødt løb: Hulrodet Lærkespore og Vorterod.

 

Læs videre Forårets blomster