Fred i sjælen

En gåtur i skoven løfter humøret og bringer ro i tankemylderet. Træer gør noget godt for os, men alt for sjældent er det modsatte tilfældet. Hidtil har man ment, at den opløftende effekt af nærkontakt med masser af træer har været af psykologisk karakter. Det er den også, men ikke udelukkende. Den nyeste forskning viser, at der en ren fysisk og konkret side af træernes menneskevenlige indsats. Træerne ser ikke blot smukke ud: Nej, de påvirker deres omgivelser – heriblandt os mennesker – aktivt og målbart, og vi nyder uforvarende godt af træernes indsats.

Det gælder ikke mindst alle os, der er så heldige at bo i Langesø. Træernes er vores venner, der arbejder nonstop på at holde os sunde og raske. Så tænk lige over det, inden du næste gang slipper motorsaven løs på en af dine grønne venner. I den sidste ende går saveriet ud over dit eget liv og dit eget helbred. Her er forklaringen.

 Træerne snakker sammen

Træer står fast lænket til ét givet sted og gror. Derudover foretager de sig ikke noget aktivt. Punktum. Denne tyrkertro på træernes passivitet var god biologi-latin indtil for få år siden. Hvor var vi dog uvidende…

Træer er i virkeligheden voldsomt aktive væsener, der hele tiden arbejder nært sammen med deres omgivelser og konstant kommunikerer med andre planter.  Denne aktivitet er usynlig for os mennesker, hvis vi da ikke måler den med ganske avanceret apparatur. Træer bruger nemlig ikke lyd til at kommunikere med, men de bruger kemi – blandt andet. Du kender allerede et eksempel på denne kemiske kommunikation: Når du dufter til en rose, kan dens parfume være næsten overvældende.  Denne blomsterduft er dog ikke udviklet af naturen for at glæde os mennesker, men duftstofferne tiltrækker de insektbestøvere, der skal sikre planten de fornødne efterkommere. Blandt andet.

Blomsterduft er kun ét eksempel på, at planter udsender signalstoffer. Det viser sig, at ikke blot træerne blade, men også barken danner en sand syndflod af signalstoffer, som ikke kan erkendes af menneske-næsen, men de kan sagtens måles. Indtil for få år siden havde ingen forskere dog opdaget dette, men nu har piben fået en anden lyd. Denne opdagelse har givet os et totalt nyt billede af, hvad et træ kan, og hvad træerne gør. En skov er ikke blot en flok enkeltstående træer, men et dynamisk samfund, hvor hele ”befolkningen” konstant er i kontakt med hinanden og er afhængige af hinanden og påvirker hinanden.

 Duft er information

Træernes kommunikationsstoffer er nært beslægtede med duftstoffer fra alle typer blomster, men de er af en type, som vores næser kun sjældent kan opfange og slet ikke i de små koncentrationer, som de typisk forekommer i.  Forskerne kender i dag op mod 2.000 forskellige kommunikationsstoffer fra hundredvis af forskellige plantearter, og arbejdet med at identificere stofferne er først lige begyndt. Så forvent mange flere.

Molekyltyperne er vidt forskellige, og hvert stof bærer på én given besked – eksempelvis oplysninger om at et træ lige nu er udsat for et insektangreb. Den luftbårne besked fra det angrebne træ gør det muligt for selv fjernere nabotræer at begynde at producere forsvarsstoffer mod lige netop dette insekt. Med lidt god vilje kan man tale om, at træer har et ”ordforråd”

 Hvad er det for stoffer?

Signalmolekylerne er typisk terpener, der er en veldefineret kemisk stofgruppe, og de er ganske kompliceret og mangfoldigt opbygget. Det velkendte og skarpduftende husholdningsmiddel Terpentins navn er netop afledt af denne kemiske betegnelse, og mange forskellige harpikstyper og essentielle planteolier er terpener. Vi har i dag identificeret op mod 40.000 naturligt forekommende terpener fra planter, og det er kun i ganske få tilfælde, at vi kender deres fulde biologisk funktion.  At disse stoffer også indgår i mange typer urtemedicin er tankevækkende og lægger op til det næste.

Træerne kommunikerer med vores krop

Vi vender nu blikket mod os selv og især mod vores immunsystem, som i det skjulte og 365 dage om året og 24 timer i døgnet arbejder hårdt på at holde os sunde og raske.  Men det er ikke altid, at vores immunsystem funger perfekt. Ofte gør vi selv, hvad vi kan for at sabotere det, når vi spiser mere eller mindre giftig mad, vælger forarbejdede industrifødevarer og ikke mindst går det galt, når vi opholder os i byområder med forurenet luft.

Her kan vi så vende tilbage til skoven, for luften blandt træerne rummer ganske andre stoffer end byluften.  Træerne fylder luften med deres signalstoffer, så når vi går tur i skoven, indånder vi betragtelige mængder af disse særlige stoffer. Vi udsættes for et sandt bombardement af forskellige terpener, når vi – eller rettere vores immunsystem – ”lytter med” på træerne kommunikation – altså når vi indånder deres utallige interne beskeder. Der er selvfølgeligt flest luftbårne terpener, når der er blade på træerne om sommeren, men nåletræer udsender disse stoffer året rundt, da de fleste jo er stedsegrønne. Så jo flere træer, jo større er effekten. Og jo større træerne er, jo bedre er det – for os.

Det viser sig nemlig, at naturen er skruet så viseligt sammen, at træernes signalstoffer er rigtigt gavnlige for vores immunsystem. Vores immunsystem er bygget til at kommunikere med omgivelserne, så det konstant tilpasses automatisk til vores omgivende miljø, selv om der selvfølgelig er en grænse for, hvad vores krop formår at kæmpe imod.

 Skovtur på recept

De er især i Japan, man har forsket i træernes påvirkning af immunsystemet, og det er der kommet spændende resultater ud af. De japanske forskere har målt, hvad der sker i den menneskelige krop, når vi har fået en ordentlig dosis ”skovtur” og dermed har inhaleret et overflødighedshorn af terpener. I Japan taler man ligefrem om at tage et ”Skovbad”.

Det er ikke småting, der påvirkes: Antallet af blodets aktivt helbredsbeskyttende celler i form af særligt tilpassede hvide blodlegemer øges, så vores immunsystem styrkes tilsvarende. Yderligere bliver disse beskyttende og sygdomsbekæmpende celler også mere aktive og dermed mere effektive, så vi langt bedre kan bekæmpe diverse virus og andre typer infektioner. De japanske forskere har påvist, at blot én dags skovophold øger mængden af de sygdomsbekæmpende hvide blodlegemer med 40 procent.

En anden væsentlig effekt af træernes terpener er, at vores krop producerer flere af de særlige proteiner, hvis funktion er at bekæmpe de kræftceller, som hele tiden opstår i vores krop. Disse spontane celleforandringer kan udvikle sig til en egentlig kræftsygdom, hvis kroppens eget forsvar ikke først får styr på dem. Så man nedsætter sin risiko for kræft ved at gå flest mulige ture i skoven.

Ud fra dette kan man hurtigt udlede, at vi, der bor i Langesø, er særligt privilegerede, da vi konstant opholder os i noget, der på mange måder svarer til en skov. Vi lever og ånder hver dag i træernes helsebringende miljø.

Her er der altså endnu et godt argument for at bevare Langesøs skovpræg og sørge for, at vi vedblivende er omgivet af flest muligt træer – jo større træer, jo bedre. Træerne er vores venner. De frelser vores liv uden at få det mindste for indsatsen. Husk derfor at sige tak til dine træer – hver dag. Moralen er, at umådeholdent brug af motorsav er kræftfremkaldende.

 

Bliv klogere på dine træer

De ægte interesserede kan læse hele historienom træernes livgivende indsats i den spændende bog ”The Biophilia Effect” af Clemens G. Arvay. Bogen fås gennem amazon.co.uk

Vil man forbløffes over, hvor avancerede væsener træer i virkeligheden er, og hvor fantastisk dynamisk en skov er indrettet, kan det varmt anbefales at læse forstmanden Peter Wohllebens bestseller: Træernes hemmelige liv. Biblioteket har den.