Går man tur rundt i området her midt i april vil man mange steder se tætte bevoksninger af grønne liljekonvallignende blade i skovbunden. Gnider man bladene mellem fingrene, vil man hurtigt blive klar over, at der ikke er tale om den kraftigt giftige liljekonval, da bladenes skarpe løglignende lugt omgående breder sig. Det er i stedet den nyttige og smukke plante Ramsløg, man har fundet. Det botaniske navn er Allium ursinum, det betyder bjørneløg. Hvorfor bjørnen skal blandet inden i dette, melder historien intet om.

Ramsløg-duften kan være lidt ram, men det er hvidløg jo også. I begge tilfælde står vi med en glimrende køkkenurt, der kan bruges til mangt og meget. Det er de unge blade, der har den fineste smag, og de kan dampes, hakkes og steges meget samme på måde, som man bruger spinat. Hvidløgspræget kan udnyttes til Ramsløg-pesto med olie og valnødder, og man kan også bruge den fine smag i god gammeldags kartoffelmos. Ramsløg kan erstatte løg / hvidløg i utallige retter, og bladene er rige på C-vitamin. Efter sigende skulle Ramsløg være 10 gange så C-vitaminholdig som citroner. Yderligere er de hvide blomster en pryd i sig selv.

Vi er så heldige at have store bestande i Langesø, og de vokser i omfang fra år til år. Man kan sagtens tage dem ind i haven, da der jo er tale om et løg. Løget kan sidde ganske dybt, så der skal redskaber til, før man kan lave en vellykket transplantation. Nogle få løg rækker langt, da planten villigt breder sig, hvis jorden er pænt muldet og let fugtig. Ramsløg er oprindeligt en skovbundsplante, så kan man give den tilsvarende levevilkår, vil den kvittere med god vækst og komme igen år efter år.

Ramsløg forener natur, prydværdi og gastronomi på smukkeste vis.