De fremmede i haverne
Vi har fået nye gæster, der lige så stille har sneget sig ind under hegnet og nu findes i rigtigt mange af vores haver, hvor de uindbudt og hæmningsløst stiller deres glubende sult. De er heldigvis overvejende vegetarer og derudover ganske omgængelige – Ja, ligefrem nydelige. Den vigtigste grund til bekymring over deres tilstedeværelse er deres antal – eller rettede deres forventelige enorme antal i en nær fremtid. Hvor nogle få individer sagtens kan integreres, er det straks et solidt problem, når antallet her i Langesø måske kommer langt over de 100.000 individer. Denne nye migrant er Voldsneglen – eller mere korrekt – Den Plettede Voldsnegl – Cornu aspersum

Drab og Vold
Den med rette berygtede Dræbersnegl er nu et uomgængeligt faktum alle steder i Langesø, hvor den stortrives og uden blusel ødelægger haveglæden for alt og alle. Den findes i enorme mængder og kun med den yderste flid og en gennemført stædighed kan bestanden holdes nede på noget, der ligger lige under smertegrænsen. Vi slipper aldrig af med dette slimede problembarn, og det bedste alternativ er er konstant indsats med at aflive flest muligt af udyrene. Dræbersneglen er med rette berygtet for sin hæmningsløse appetit, der ikke mindst går ud over prydplanter, der ribbes totalt. En ultimativt destruktivt skadedyr. Derfor kan det godt bekymre, at den lige så dramatisk navngivne Voldsnegl nu for alvor har vist sig. Her på stedet har vi fundet snesevis af eksemplarer i alle størrelser.

Er så Voldsneglen en fjende på linje med dræbersneglen? Tjah, er det eneste klare svar i dag.
Det er jo vigtigt at vide mest muligt om sine potentielle fjender, så lad os se nærmere på Voldsneglen.

Kend din snegl
I modsætningen til hadeobjektet Dræbersneglen er Voldsneglen udstyret med eget hus, der er i omegnen af tre til fire centimeter. Den minder ganske meget om en lille Vinbjergsnegl, men sneglehuset er typisk mere mønstret og mere blankt end hos Vinbjergsneglen. Voldsneglen er alt i alt sagt ganske pæn, men udseendet kan sagtens bedrage. Vores første egne erfaringer er, at sneglen kun er moderat destruktiv over for planterne, men antallet af individer er endnu også beskedent. Hvad der sker, når sneglen får seriøst gang i familieforøgelsen, må vise sig på længere sigt.

Plettet voldsnegl blev indført i Danmark i slutningen af 1800-tallet, men det er først nu, at den for alvor er kommet op i omdrejninger – sandsynligvis på grund af et varmere og mere fugtigt klima. Og kræet er voldsomt frugtbart: En Plettet Voldsnegl kan frembringe et nyt kuld med et interval på kun seks uger. Det kan give over 400 æg pr. snegl i løbet af en sæson. Ligesom ved Vinbjergsneglen er der tale om hermafroditter, hvor begge dele af kæresteparret kan lægge æg, så det løber jo op.

Fjenderne er ganske få, og pindsvin er sikkert det bedste bud på et mulig sneglespisende rovdyr, selv om fugle og visse rovbiller også skulle tage for sig af retterne. I og med at sneglen er udstyret med et hus, har den særligt gode muligheder for at gå i dækning og beskytte sig mod angreb, samtidig med at den ofte vil være for omfangsrig til at kunne gå i mange sneglefælder. Minussiden i dette regnskab – set fra sneglens synspunkt – udgøres dog af, at huset gør det sværere at gemme sig.

Ligesom Dræbersnegl og Vinbjergsnegl sætter Voldsneglen pris på et grønt og fugtigt miljø. Den trives bedst under et tæt plantedække, så kan man holde dele af haven med bar jord eller med beskedent bunddække, har man en fordel. Generelt er sneglen ikke kræsen, så den vil uden tvivl angribe rigtigt mange forskellige haveplanter. Yderligere er den god til at tilpasse sig forskellige levesteder og klimater, da den på grund af huset ikke er så følsom over for udtørring som eksempelvis Dræbersneglen er. Naturstyrelsen kalder voldsneglen for invasiv og forventer, at den vil få status af skadedyr, da den flere steder sydpå bekæmpes i frugtplantager, hvor den angriber både frugt og løv.

Mord for viderekommende
Hvis man vil aflive Voldsnegle, er det lige takken sværere, end når det gælder Dræbersneglene. Det er sneglehuset, der driller, men et solidt tramp virker godt, hvis man klare den knasende lyd, der følger med aflivningen. Efterlader man de døde snegle på åstedet, vil ådslerne tiltrække andre sultne snegle, så man efterfølgende kan aflive endnu flere eksemplarer.

Men glemt alt om dyrplageri som salt og kogende vand, med mindre du vil ofre en gryde på sagen og koge de levende lyr i minimum 10 minutter. Voldsneglen er følsom overfor almindelig sneglegift som eksempelvis Ferramol. Men problemet er, at denne gift også dræber alle de nyttige snegle, der er med til at udkonkurrere Voldsneglen og måske endda spise dens æg. Men en skarp spade er absolut effektiv, og fordelen ved Voldsneglens hus er, at den er nem få fat i og ikke slimer ens fingre til, så man kan indsamle dem i større mængde til senere og mere organiseret massehenrettelse.

Spis indvandrerne
Men nu er det ikke alt, der er jammer, når det gælder Voldsneglen. Den er faktisk ganske populær længere sydpå og ikke mindst i Frankrig, hvor den går under navnet ”Petit Gris” – altså den lille grå. Her anser man den for at være en ligeværdig partner til Vinbjergsneglen på middagsbordet. Den spises med stor entusiasme og skulle efter sigende være lige så velsmagende som den eftertragtede Vinbjergsnegl. Man har endda indført et nationalt mindstemål på tre centimeter, før sneglen må indsamles. Dette tyder umiddelbart på, at Voldsneglen ikke når samme epidemiske og eksplosive omfang, som bestanden af Dræbersnegle har gjort her til lands.

Har man lyst til at smage på sagerne, så kommer opskriften her. Start med at lade sneglene gå på rent sand i et indelukke et par dage, så de kan få tømt tarmsystemet. Næste trin er at fjerne den hinde, som dannes ved porten til sneglehuset og som beskytter sneglen, når den har trukket sig tilbage til privaten. Vask så dyrene grundigt, inden de overføres til rigeligt med spilkogende solidt saltet vand i cirka 10 minutter. Hæld vandet fra og lad sneglene køle af, hvorefter huset kan fjernes og diverse indvolde kan skæres fra.

Man laver så en kogelage af vand, hvidvin, finthakket løg, hakkede gulerødder, fintskåret blegselleri og krydderurter som eksempelvis timian, laurbærblade og rosmarin og tilsætter en passende mængde peber og salt. De klargjorte snegle simrer i cirka fire timer, til de er møre og klar til servering efter den samme model som Vinbjergsnegle, hvor hvidløgssmør er det klassiske tilbehør. Velbekomme.