{"id":1255,"date":"2018-04-17T08:03:54","date_gmt":"2018-04-17T06:03:54","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--langes-gya.com\/?p=1255"},"modified":"2018-04-17T08:03:54","modified_gmt":"2018-04-17T06:03:54","slug":"en-savnet-flue","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/?p=1255","title":{"rendered":"En savnet Flue"},"content":{"rendered":"

Tjener – Der er en flue i min suppe!<\/span><\/p>\n

\"\"
Dagens savnede flue<\/figcaption><\/figure>\n

Dagens Flue dukkede op i Berlingske Aftenavis i \u00e5rene 1939 og blev bragt til Storm P’s d\u00f8d i 1949. Fluerne er sm\u00e5 tegninger med en kort tekst, som p\u00e5 en spidsfindig m\u00e5de tager fat om hverdagens store og sm\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l. Fluenavnet var uden tvivl valgt for dyrets evne til at distrahere. Salig Robert Storm Pedersen udgav et utal af disse finurlige tegninger med tilkoblede visdomsord. Eksempelvis: \u201d Fluer kan leve i fjorten Dage, uden at tage F\u00f8de til sig – men de vil ikke!\u201d. <\/span><\/p>\n

Det er nu langt fra alle mennesker, der s\u00e6tter s\u00e5 stor pris p\u00e5 fluer som Storm P. \u2013 tv\u00e6rtimod. Dyrene kan v\u00e6re en plage, men de er ogs\u00e5 en velsignelse. Endda en uundv\u00e6rlig velsignelse. Mere om det l\u00e6ngere fremme, for antallet af fluer og stort set alle andre vingede insekter er i skarpt fald. Skal man s\u00e5 ikke blot v\u00e6re glad for det? Det korte svar er \u201dNej, tv\u00e6rtimod\u201d. Det er reelt en katastrofe for os mennesker. Noget, der p\u00e5 l\u00e6ngere sigt er langt farligere end de h\u00f8jt profilerede klima\u00e6ndringer. Og her kan vi \u2013 i mods\u00e6tning til klimaforandringerne \u2013 sagtens l\u00f8se problemet, alts\u00e5 frelse vores insektbestand.<\/span><\/p>\n

 <\/span>Insekter \u2013 menneskets bedste ven<\/span><\/p>\n

\"En<\/p>\n

Efter dette \u201doprop \u201d om at frelse insekterne, er det automatiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, der tr\u00e6nger sig p\u00e5: Jamen, hvorfor dog v\u00e6re bekymret? Jeg er da ligeglad med de vingede sm\u00e5kryb. F\u00e6rre myg og f\u00e6rre irriterende gedehamse. Hurra! Men hvis jubel er rygmarvsreaktionen, kan man godt s\u00f8ge om at f\u00e5 sine skolepenge igen \u2013 i hvert fald dem fra biologi-undervisningen.<\/span><\/p>\n

 <\/span>Hvor galt st\u00e5r det til?<\/span><\/p>\n

\"\"
Fortidens forn\u00f8jelser<\/figcaption><\/figure>\n

Vi har alle k\u00f8rt en tur i bilen en sommerdag og bagefter set, at forruden klistret til med en massegrav af udsplattede insekter. Eller rettere, det var oplevelsen for ti eller tyve \u00e5r siden. I dag er det federe tider for de rene bilruder. I vore dage er det kun sj\u00e6ldent, at man – selv en dejlig sommerdag – har brug for at rense bilens forrude for d\u00f8de insekter. <\/span><\/p>\n

Denne mangel p\u00e5 skidt p\u00e5 forruden undrede nogle \u00e5rv\u00e5gne forskere i Holland sig over, og de besluttede sig for at pr\u00f8ve at m\u00e5le, hvordan bestanden af flyvende insekter havde det. Hvor mange var der, og hvordan var udviklingen m\u00e5lt nogle \u00e5r tilbage i tiden?<\/span><\/p>\n

Man brugte data fra Tyskland, for her havde man indsamlet tal fra omkring 1.500 insektf\u00e6lder siden 1989, s\u00e5 datagrundlaget var solidt. Det samme var konklusionen: Over de sidste 27 \u00e5r, er m\u00e6ngden af insekter faldet med i gennemsnit 76 procent. N\u00e5r man m\u00e5ler nedgangen i sommerperioden, hvor der normalt er flest insekter, er faldet p\u00e5 p\u00e5 82 procent. M\u00e5lingerne er endda foretaget i beskyttede naturomr\u00e5der, s\u00e5 der er al mulig grund til at tro, at tallene ville v\u00e6re endnu mere alarmerende, hvis man havde de samme data fra dyrkede landbrugsomr\u00e5der.<\/span><\/p>\n

Er der grund til bekymring<\/span><\/p>\n

\"\"
Det s\u00f8de liv er truet<\/figcaption><\/figure>\n

Insekter udg\u00f8r to tredjedele af alt dyreliv p\u00e5 Jorden, og de er derfor en n\u00f8dvendig foruds\u00e6tning for, at Jordens \u00f8kosystem kan fungere. Hvis m\u00e6ngden af insekter g\u00e5r ned til en br\u00f8kdel af det nuv\u00e6rende, vil utallige af naturens biologiske kredsl\u00f8b g\u00e5 i st\u00e5. Kredsl\u00f8b som vi selv \u2013 m\u00e5ske uden at vide det \u2013 er en del af og er afh\u00e6ngige af.<\/span>  <\/span><\/p>\n

 <\/span>En \u00f8del\u00e6ggelse af disse kredsl\u00f8b vil have uoverskuelige konsekvenser – ikke blot for dyrelivet, men ogs\u00e5 for produktionen af f\u00f8devarer. I landbrug og gartneri giver mange insekter en uundv\u00e6rlig hj\u00e6lpende h\u00e5nd eller m\u00e5ske rettere et par hj\u00e6lpende vinger med, n\u00e5r planter skal best\u00f8ves, s\u00e5 de kan danne fr\u00f8 og frugter. Mange forskere ansl\u00e5r, at hvis bierne udd\u00f8de totalt, ville vores landbrugsproduktion bliver fatalt mindre, og hungersn\u00f8d ville blive et udbredt problem – selv med det nuv\u00e6rende antal mennesker p\u00e5 jordkloden.<\/span><\/p>\n

Nyttedyr i krise<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Insekter har utallige nyttige roller, set med menneske\u00f8jne. De er uundv\u00e6rlige for nedbrydning af organisk materiale, der er naturens egen g\u00f8dning, der er grundlag for al plantev\u00e6kst.<\/span>  <\/span>Insekter bliver spist af mange andre dyr \u2013 ikke mindst af fugle, der er afh\u00e6ngige af et rigt insektliv. S\u00e5 det kan desv\u00e6rre ikke undre, at de alarmerende tal fra insektverdenen g\u00e5r igen, n\u00e5r man ser p\u00e5 antallet af fugle i det \u00e5bne land. <\/span><\/p>\n

Selv har jeg en alder, hvor man p\u00e5 en tur uden for byen i min barndom s\u00e5 utallige viber, l\u00e6rker, st\u00e6re og svaler. Dem ser man nu kun sj\u00e6ldent, og fuglet\u00e6llinger i b\u00e5de Frankrig og Danmark viser, at agerlandets fugle er inde i et decideret styrtdyk. Dansk Ornitologisk Forening ansl\u00e5r, at vi dag har tre millioner f\u00e6rre agerlands-fugle end for fyrre \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n

 <\/span>I Danmark har vi eksempelvis mistet fire ud af fem viber og over halvdelen af sangl\u00e6rkerne. I Frankrig ansl\u00e5s det, at man har mistet en tredjedel af disse fugle over de sidste 15 \u00e5r. I Storbritannien er der 44 millioner f\u00e6rre fugle af alle arter, og i EU som helhed ansl\u00e5s det, at der er tabt 420 millioner fugle siden 1980. <\/span><\/p>\n

 <\/span>Det er n\u00e6ppe noget tilf\u00e6lde, at insekternes tilbagegang n\u00f8je afspejles i fuglem\u00e6ngden. Ikke blot lever fuglene af insekterne, men begge er ogs\u00e5 afh\u00e6ngige af de samme naturtyper. Yderligere er begge typer dyr f\u00f8lsomme over for de \u00e6ndringer, der har ramt det \u00e5bne land i form af et stadigt mere intensivt landbrug.<\/span><\/p>\n

 <\/span><\/p>\n

Hvad er \u00e5rsagerne til nedgangen?<\/span><\/p>\n

\"\"
Vejn til mere rapsolie<\/figcaption><\/figure>\n

Videnskaben har klare bud p\u00e5 problemets to vigtigste \u00e5rsager. Tidens landbrug er kendetegnet ved enorme marker med ensidige afgr\u00f8der \u2013 monokulturer – og den tilh\u00f8rende rydning af hegn og krat. M\u00e6ngden af husdyr er blevet langt mindre, n\u00e5r vi taler om de fritg\u00e5ende eksemplarer og ikke blot de indesp\u00e6rrede kr\u00e6 i k\u00f8dfabrikkerne. Yderligere er m\u00e6ngden af brakmarker for nylig blevet drastisk mindre, og netop brakmarker er en vigtig modgift mod den ensartethed, der \u00f8del\u00e6gger mangfoldigheden i levesteder for insekter, fugle og alle andre dyr, der er n\u00e6rt knyttet til det \u00e5bne land. Vi har fjernet en god del af grundlaget for, at dyrene kan formere sig og en p\u00e6n bid af deres f\u00f8demuligheder.<\/span><\/p>\n

Den helt store synder er uden tvivl den kraftige brug af spr\u00f8jtemidler mod b\u00e5de ukrudt og insekter. Selv om der ligger de p\u00e6neste offentlige intentioner om at sk\u00e6re marginalt ned, stiger forbruget af spr\u00f8jtemidler reelt. I Frankrig var ambitionen, at man i 2020 skulle have halveret brugen af pesticider \u2013 alts\u00e5 insektmidler \u2013 men de t\u00f8rre tal viser, at m\u00e6ngden af aktivt bek\u00e6mpelsesmiddel er steget, og i 2014 n\u00e5ede det op p\u00e5 et \u00e5rligt forbrug af 75.000 ton. Nedgangen i insekt- og fugleliv kan derfor ikke undre nogen.<\/span><\/p>\n

 <\/span><\/p>\n

Landbruget som nikotin-junkies<\/span><\/p>\n

\"\"
Et livsfarligt st\u00e6vnem\u00f8de<\/figcaption><\/figure>\n

En af de v\u00e6rste syndere er her brugen af neonicotinoider, der er en potent generel dyregift, der har den nyttige, men farlige egenskab, at giften optages i alle plantens dele og derfor rammer alle dyr, der senere spiser nogen del af planten \u2013 inklusive mennesker. <\/span><\/p>\n

Et ganske ubehageligt eksempel p\u00e5 dette misbrug er, at giften <\/span>overf\u00f8res til rapsens pollen, og dermed rammer bierne, n\u00e5r de samler nektar p\u00e5 vores mangfoldige rapsmarker. Den omsiggribende bid\u00f8d er et velkendt f\u00e6nomen. Neonicotinoider er i dag verdens mest anvendte insektgift og der er ingen tegn p\u00e5, at myndighederne seri\u00f8st vil begr\u00e6nse forbruget af denne ekstremt farlige milj\u00f8gift. Der er penge p\u00e5 spil.<\/span><\/p>\n

 <\/span>Hvad kan vi g\u00f8re ved det?<\/span><\/p>\n

\"\"
Et fuldmodent kvashegn<\/figcaption><\/figure>\n

Hvad kan vi selv g\u00f8re for at l\u00f8se dette problem? Reelt meget lidt ud over en stadig og st\u00e6dig kamp for at overbevise politikerne om, at 100 lettjente erhvervskroner i dag nemt koster 100.000 helbredskroner om en generation eller s\u00e5. Hvis en sen feberredning da i det hele taget er muligt p\u00e5 dette tidspunkt. Men st\u00e6rke velfinansierede erhvervslobbyister, bevidst offentlig vildledning og sn\u00e6versynet kasset\u00e6nkning er sv\u00e6re at k\u00e6mpe imod, n\u00e5r det den gode sag blot drejer sig om fluer, bier og l\u00e6rker \u2013 og alt muligt andet billigt skidt, der p\u00e5 overfladen ikke bidrager til national\u00f8konomien. At de s\u00e5 er foruds\u00e6tningen for, at vi mennesker er i live p\u00e5 l\u00e6ngere sigt, m\u00e5 komme i anden r\u00e6kke. <\/span><\/p>\n

 <\/span>P\u00e5 det helt n\u00e6re plan her i Langes\u00f8 kan vi kun g\u00f8re forsvindende lidt, men alt t\u00e6ller. Lav bedre levemuligheder for fugle og insektliv. S\u00f8rg for en alsidig beplantning b\u00e5de n\u00e5r det g\u00e6lder artsudvalg og v\u00e6ksttyper p\u00e5 grundene. Alts\u00e5 at haverne ikke ligner parkeringspladsen foran Ikea, som vi har set en del eksempler p\u00e5, men at beplantningen er t\u00e6ttest mulig p\u00e5 den virkelige skovnatur med mange forskellige tr\u00e6er i alle h\u00f8jder. Tr\u00e6er, der veksler med lave busketter, \u00e5bne rum og gr\u00e6sbevoksning og rugeligt med blomster. Et kvashegn eller fire er det optimale fristed for fugle, pindsvin, biller, mus og andet velkomment kryb.<\/span><\/p>\n

Det siger sig selv, at jo mindre kemi man bruger, jo venligere er man ved den natur, vi er s\u00e5 afh\u00e6ngige af. I den sidste ende spr\u00f8jter man ikke kun mod de u\u00f8nskede dyr og planter, men mest af alt mod sig selv. <\/span><\/p>\n

 <\/span>Et slow motion selvmord<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Her er lige en sidste tanke til aftenb\u00f8nnen: Danmarks dyrkningsarealer er n\u00e6rmest badet i det popul\u00e6re ukrudtsmiddel RoundUp.<\/span>  <\/span>Landbruget f\u00f8rer en stadigt mere fortvivlet kamp for at bilde os ind, at Roundup er uskadeligt, p\u00e5 trods af at gedigne internationale forskningsresultater p\u00e5viser, at aktivstoffet glyphosphat er kr\u00e6ftfremkaldende. Roundup bliver stadigt promoveret som v\u00e6rende s\u00e5 uskadeligt, at vi ikke burde bekymre os om, at der er restm\u00e6ngder af ukrudtsmidlet i stort set alle konventionelt producerede vegetabilske f\u00f8devarer, og at vi alle i dag b\u00e6rer rundt p\u00e5 p\u00e6ne m\u00e6ngder af dette stof i vores krop. Fors\u00f8gsrotterne har jo som regel overlevet langt st\u00f8rre doser, s\u00e5 vi kan trygt spise videre\u2026<\/span><\/p>\n

 <\/span>Men RoundUp virker ogs\u00e5 mod svampe og visse bakterier, og netop i disse \u00e5r, fort\u00e6ller forskningen os, at vores indre flora af bakterier og svampe i vores tarmsystem er altafg\u00f8rende for vores helbred \u2013 b\u00e5de det fysiske og det mentale. S\u00e5 n\u00e5r man spr\u00f8jter med RoundUp eller spiser br\u00f8d lavet p\u00e5 Round-Up-behandlet korn, sl\u00e5r man vigtige dele af disse indre beskyttende bakterier ihjel. <\/span><\/p>\n

Der er \u00e9t erhverv, hvor der p\u00e5 tv\u00e6rs af stort set alle landegr\u00e6nser er en exceptionel h\u00f8j selvmordsrate, og det er landbruget. Gad vide om brugen af RoundUp via p\u00e5 virkningen af tarmsystemet er medvirkende til, at depressioner er s\u00e5 udbredt i det globale landbrug? Hvis det er tilf\u00e6ldet, s\u00e5 rummer dette setup sin helt egen form for Karma.<\/span><\/p>\n

Eller som Tom Lund\u00e9n og Bifrost \u2013 n\u00e6sten – sang tilbage i 1976: \u201dVi er del af jer selv \u2013 Vi kan sagtens sl\u00e5 jer ihjel.\u201d<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tjener – Der er en flue i min suppe! Dagens Flue dukkede op i Berlingske Aftenavis i \u00e5rene 1939 og blev bragt til Storm P’s d\u00f8d i 1949. Fluerne er sm\u00e5 tegninger med en kort tekst, som p\u00e5 en spidsfindig m\u00e5de tager fat om hverdagens store og sm\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l. Fluenavnet var uden tvivl valgt for … L\u00e6s videre En savnet Flue<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24,17,16,23,13,14,15],"tags":[],"class_list":["post-1255","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-botanik","category-dyr","category-fugle","category-havetips","category-natur","category-planter","category-traeer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1255","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1255"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1255\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1260,"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1255\/revisions\/1260"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1255"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1255"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--langes-gya.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1255"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}